Vibeke Buchardt Andersen

Vibeke -buchardt -andersen

Uddannet ManuVision Behandler og -træner i 2012.

Behandler i ManuVision Huset Frederiksberg og underviser i ManuVision Træning.

Min behandlingsform er kontant og direkte og med lyst til at sætte ind, hvor det batter - tilsat et omsorgsfuldt gen.

Jeg har på min egen krop mærket effekten af den unikke kombination af behandling og træning, og har du en særlig problematik, kan jeg sagtens finde på at give dig et par træningsøvelser med hjem efter behandlingen.

Jeg gør meget ud af selv jævnligt at få behandlinger, så jeg konstant bliver mindet om, hvordan det er at være klient på briksen.

Jeg behandler mænd og kvinder i alle aldre - og har en del erfaring med teenagere.

Jeg er oprindeligt uddannet cand.ling.merc. i engelsk og merkonom i markedsføring, og frem til 2008 foregik hele min verden oppe i mit hoved. Kroppen var bare det, der bar rundt på mit hoved.

Ved en tilfældighed fik jeg kendskab til ManuVision, og en ny verden åbnede sig. En verden hvor kroppen og åndedrættet spillede en væsentlig rolle. Dette møde førte til, at jeg fik lyst til at tage ManuVisions 2 årige uddannelse.

Hvis I er ca. 4, der booker til samme dag, kan jeg godt lokkes til ManuVision Huset Århus for at behandle.

Kontakt
24 76 85 92
vibeke@manuvisionbehandler.dk
behandling-der-batter.dk

Pris: 700 kr.

Klienter fortæller
Under en periode med meget stress fik jeg anbefalet ManuVision behandlinger hos Vibeke. Jeg oplevede ret hurtigt, at min krop virkede mindre stresset, ligesom spændinger blev reduceret og min søvnmangel aftog. Fokuseringen på vejrtrækning, som indgår i behandlingen, har jeg efterfølgende haft stor glæde af i andre henseender. Behandlingerne foregår under behagelige forhold samt i dejlige rammer. Vibeke er en kompetent og tillidsvækkende behandler, som jeg på det varmeste kan anbefale.
-Solveig Bruun 

-------

Jeg har været så heldig at være i behandling hos Vibeke Buchardt, der er uddannet hos ManuVision på Frederiksberg. For det første bor ManuVision i en meget smuk bolig. Hver gang jeg træder ind i denne skønne arkitektoniske perle, giver det mig en forventning om noget særligt, og det får jeg hos Vibeke.

Vibeke har en meget afslappet måde at modtage klienter på. Hun accepterer at klienten evt. er træt, sur eller glad. Man ”er” bare.

På briksen oplever jeg Vibekes blide hænder, som sandelig også kan være hårde. Mens hun herser med mit åndedræt gennemgår hun hele min krop, og finder utrolig mange ømme steder, men efter manipulation og massage forsvinder disse ømme punkter.

Engang oplevede jeg, at Vibeke ved et tryk på min overarm fik et traume frem fra min barndom. Det var en lettelse at kunne give slip på denne ubehagelige oplevelse, som kroppen havde husket i alle årene,

Når jeg ligger på briksen forsvinder min tidsfornemmelse. Sommetider tror jeg, at der kun er gået 5 minutter, når jeg rejser mig efter en time.

Jeg går derfra med en følelse af frihed og balance i krop og sjæl.
-Ellen Dahlgaard

ManuVision Behandling ApS · CVR: 39071606 HandelsbetingelserBetlaingsformer