Familien kan give dig friske øjne

Julen er hjerternes fest, siger man. Det er der, man samles med sin familie – nogle gange i fred og fordragelighed, andre gange med store konflikter til følge. Det skyldes, at familien som gruppe er en dynamisk størrelse og en særlig konstruktion, hvor forventninger, tryghed og roller smelter sammen – nogle gange til en nærmest eksplosiv cocktail. 

Tryghed får os til at falde i søvn
I familien er tryghed et centralt begreb – det er her, man kan tillade sig ting, man ikke ellers ville forsøge at slippe af sted med. Og selv, når der er konflikter, som truer trygheden, så kender man sin familie på en helt anden måde end andre grupper. Familien sikrer tryghed i form af ro – og familien som anker for tryghed er så stærk, at individer i familier sagtens kan føle sig tryg i situationer, der udefra ikke forekommer objektivt trygge, eksempelvis grundet konflikter.

Det skyldes især de roller, vaner og mønstre, der ubevidst strækker sig som et net ud under og mellem familiemedlemmerne i gruppen. Og det er der, trygheden kan blive negativ, fordi vores opmærksomhed mister sin styrke, og vi accepterer fast(låste) roller. Vi stopper med at være nysgerrige på hinanden og tager roller og relationer for givet. Det er et paradoks, fordi de fleste mennesker ofte indgår i nye grupper med ekstrem opmærksomhed og lydhørhed over for, hvilken rolle der kan være til dem. Men i familien tænker man, at forventningsafstemning er irrelevant, fordi ”vi jo kender hinanden”.   

Det ufiltrerede dig
Men vi kender ikke (altid) hinanden. Og præcis dét gør familien til et helt unikt rum for udvikling. I familien ligger forventningerne og mønstrene allermest på rygraden og er allermest automatiserede, det er der, du kan tillade dig at være ubevidst og uopmærksom, fordi vi alle sammen synes, vi kender hinanden, men det er også dér, hvor du allermest ufiltreret er dig selv og derfor nemmest kan opdage og forholde dig til dine handle-, tænke- og følemønstre i dine relationer.

I familien kan du komme tæt på dine forventninger til andre mennesker. For forventninger er ikke til at komme udenom – og derfor ser vi dem hverken som positive eller negative. Forventningerne mellem mennesker er der bare. De er et grundpræmis for al eksistens mellem mennesker . I udstrakt grad er de også et basalt mønster, vi har med os som mennesker – og vi skaber dem hele tiden, om end ofte ubevidst. Netop grundet det ubevidste skal man virkelig være opmærksom på situationen og scanne detaljerne og omstændighederne, så forventningerne ikke bliver en vane, der bare ligger på rygraden.

Selvom forventningerne er naturlige (kæresten ved siden af, jobbet og solen der står op) og logiske, fordi vi kender hinanden så godt i familien, så bliver forventningen først for alvor tydelig i det sekund, hvor forventningen ikke bliver mødt. Forventningen er bare et udtryk for, at der er noget, der kører vanemæssigt, og forventningen bliver først tydelig i det tilfælde, hvor vanen bliver brudt. En anden måde at sige det på, er at den vanemæssige måde jeg spiller min rolle på, eller den vanemæssige rolle jeg spiller, pludselig ikke er passende i den givne omstændighed, så der opstår nogle konflikter, fordi vi bliver utrygge og mister kontrol.

Se med friske øjne
Det spændende ved forventningerne er også, at jo tættere relation, man har til hinanden, jo større er forventningerne, fordi jo stærkere relation er, jo stærkere er erfaringen med de vanemæssige roller, og hvordan vi spiller rollerne. Og derfor skal man ikke forsøge at sænke forventningerne, gøre sig fri af dem eller give slip på dem – i stedet skal man se dem i øjnene, fordi man her kan lære noget om sig selv, fordi forventninger gør os blinde for at se andre mennesker (og nære relationer) med friske øjne.

Der kører en fast plade om, hvordan en person er, og pludselig går det op for mig, at sådan er personen ikke mere, og sådan har vedkommende ikke været længe, men det går først op for mig nu, fordi det har ligget så dybt i mig. Hver gang jeg modtager information, som modbeviser mit syn på sagen, så har jeg nemt ved at se bort fra det, fordi jeg hele tiden leder efter data, der bekræfter mit virkelighedsbillede. Derfor skal jeg hele tiden øve mig i at være åben over for nye blikke og vinkler på mine relationer og roller.

Familiens unikke potentiale
Alle de omstændigheder der tilflyder mig igennem mit liv, rummer et potentiale for større indsigt i mig selv og livet. Familien er en unik omstændighed, hvor det virkelig er muligt at udvikle sig som menneske, fordi det et der, hvor ens mønstre manifesterer sig stærkest og er tydeligst at se.

Når konflikterne opstår, skal vi forsøge at dæmpe vores behov og logiske drive mod at løse problemerne. Vi skal i stedet træne vores opmærksomhed, fordi vi kan komme et spadestik dybere ved at træde et skridt væk fra situationen og få et større perspektiv. Fordi din rolle og du selv fremstår så ufiltreret i familien skød, rummer familien et kæmpe potentiale som udviklingsrum

Det er vigtigt at lægge mærke til omstændighederne, og det er tydeligt, at vi er slaver af vores logiske/mentale kapacitet og behov for at løse problemer, men i stedet skal man holde igen med at handle, slippe sit fokus på løsninger og træne sin opmærksomhed, fordi man kan komme et spadestik dybere, når man giver sig selv et pusterum, træder væk fra situationen og får et større perspektiv. Deri består familiens potentiale som udviklingsrum.