Jordnær alternativ behandling

af Jacob Aremark, ManuVision Behandler og Træner

Så har DR 2 gjort det igen. Vist et af de der programmer, hvor en alternativ behandler står og gør et eller andet ved en klient, som er rigget op med diverse måleapparater.

Den alternative behandler behandler løs, og ved siden af står en læge (en ”rigtig” behandler) og gør store øjne.

Bagefter interviewer man så lægen, som med stor undren konstaterer: ”Ja, man kan jo se, at det virkelig har en effekt. Men jeg kan altså ikke forklare hvorfor.” Den velmenende om end lidt haltende konklusion på hele affæren bliver noget hen ad: Alternativ behandling virker! (- men det ku’ selvfølgelig være placebo, så vi kan altså ikke sige det med 100% sikkerhed.)

Jeg er alternativ behandler, og jeg er – måske til nogens undren – så træt af den slags programmer!

For jeg ser hele affæren lidt anderledes.

Før det første: Når jeg lejlighedsvist orker at se programmer som ovenstående (og de findes jo i utallige skæringer på DR2, Discovery Channel og andre pseudovidenskabelige sendeflader), så ser jeg egentlig ikke et program, som forsøger at bevise eller understøtte alternativ behandling, jeg ser et program, som forsøger at afskaffe alternativ behandling.

Den konklusion har følgende utroligt simple præmis: Hvis alternativ behandling virker på præcis de samme vilkår som konventionel (ikke-alternativ) behandling, så er der ingen grund til at blive ved med at tale om alternativ behandling. Altså: Skulle det i en ikke så fjerne fremtid vise sig, at meridianbaner bare er en slags ledninger, at chi bare er en slags energi, at chakra’er bare er en slags batterier, at engle bare er en slags væsner fra den 12. Dimension etc. så er det slut (!) med alternativ behandling. Fordi alt det alternative jo så bare er noget konventionelt.

Nu kunne man tro, at det ville være skeptikernes projekt, at afskaffe den alternative behandling, men de, som gør mest for det, er faktisk de alternative behandlere selv. I et misforstået forsøg på at legitimere den alternative behandling, slynger mange alternative behandlere om sig med begreber som energi, kvantemekanik (Gudhjælpemig!!) osv.

Og heldigvis er der INGEN forbindelse imellem kvantemekanik og alternativ behandling (læs bare én bog som faktisk er skrevet af en, som ved noget om kvantemekanik, så vil det stå helt klart. Jeg foreslår Niels Bohr, han er jo endda dansker). Men HVIS der var, så ville det betyde enden på alternativ behandling.

Ja, det ville det, hvis altså alternativ behandling handlede om energi eller om kvantemekanik… Jeg tror ikke, det forholder sig sådan…

Når jeg laver behandlinger, forholder jeg mig til meridianbaner og de kinesiske teorier omkring sundhed, ligesom jeg forholder mig til kroppens anatomi og fysiologi. Jeg oplever lejlighedsvist, at der er paralleller imellem de to systemer; At akupunkturpunkter svarer overens med punkter med en mere ”fysiologisk” karakter. Det er vældig interessant, men det er egentlig ikke det, som gør min behandling alternativ – hvis jeg selv skal sige det.

Det, som gør min behandling alternativ, er, at jeg har et syn på sundhed og sygdom, som ligger udenfor det syn, man almindeligvis finder indenfor den konventionelle medicin. Mit bedste eksempel er en brækket arm. I det konventionelle system er en brækket arm – sammen med de fleste andre sygdomme – noget man lapper sammen det bedste man kan, hvorefter patienten sendes hjem igen. Jeg kan godt lide at se det sådan her: Der er en brækket arm, men der er også 100 forskellige måder at have en brækket arm på, som kan give 100 forskellige ”brækket arm”-oplevelser. Hvis man er god til at bede om hjælp, god til at mærke sine egne grænser, god til at give slip etc., så bliver det meget nemmere at have en brækket arm. Ja faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at måden man bærer sin sygdom eller sit problem på er uadskillelig fra selve problemet. Hvor den konventionelle medicin adresserer ”selve problemet” ( hvilket i mine øjne er en abstraktion, som slet ikke findes) adresserer jeg ”oplevelseskomplekset” dvs. ”det at have en brækket arm”. Begynder man at se en brækket arm ikke som en ting i verden, men en samling af vaner, mønster og handlemåder, så åbner der sig faktisk en masse muligheder. Man opdager, at man kan gøre noget, øve sig i at bede om hjælp, øve sig i at trække vejret, øve sig i en hel masse ting, som faktisk hjælper. Og lur mig om ikke også armen virkelig gror hurtigere sammen, hvis man bliver bedre til at bede om hjælp og trække vejret. Spørger man den konventionelle tilgang om, hvorfor det er tilfældet, vil der nok blive mumlet noget om ”det parasympatiske nervesystem” og ”placebo”, men det er egentlig lige meget, bare det virker. Og det virker selvfølgelig ikke perfekt, og ikke altid og ikke på alle problemer. Men tilgangen skaber altid lidt flere handlemuligheder end den konventionelle tilgang, og det er nok for mig. 

Når jeg arbejder med klienter i disse her processer, så støtter jeg mig nok lidt mere til den kinesiske model eller indiske model end til en vestlige anatomiplanche. Det er simpelthen fordi de første to model giver nogle hints og ledetråde i forhold til fx følelsernes og de psykologiske mønstres forhold til kroppen, som jeg ikke finder i mine fysiologi- og anatomibøger. Og fordi det er meget svært ikke at se en brækket arm som en ting, hvis man stirrer på anatomiplanchen. Men det er ikke det, at jeg bruger fx en kinesisk model, som gør min behandling alternativ. Det er selve tilgangen til mennesket. En tilgang, som i princippet er (og altid vil være) ikke konventionel. For den konventionelle model er den videnskabelige model. Og det, som definerer god videnskab, er evnen til at hugge ting i så små og upersonlige stykker som muligt. Jeg mener i høj grad, at vi har brug for videnskaben og den videnskabelige tilgang. Også som en tilgang til kroppen. Det er en fantastisk måde at lære noget om ting på – men det er bare vigtigt at holde sig for øje, at et menneske er ikke primært er en ting.

Derfor vil der altid være behov for en tilgang, som er et alternativ til den videnskabelige tilgang. Uanset hvor mange programmer om alternativ behandling DR2 losser over disken.  

J Acob -Arem Ark

Jacob (f. 1977) er uddannet ManuVision Behandler og Træner fra Aarhus i 2014. Han er cand. mag i filosofi med speciale i kropsbevidsthed, certificeret yogalærer og har det sorte bælte i Ki-Aikido.

   
ManuVision Behandling ApS · CVR: 39071606 HandelsbetingelserBetlaingsformer