Hyppige spørgsmål

 

Hvordan foregår behandlingen?

Inden kropsterapien starter, tager Manuvision-behandleren en snak med dig for at danne sig et billede af din situation og dine udfordringer. Herefter afklæder du dig (du beholder undertøj på) og lægger dig på briksen, hvor du får et tæppe over dig. Når behandlingen er slut, og du igen er påklædt, runder I af. Måske får du nogle generelle anbefalinger og øvelser, og måske aftaler I en ny tid. Behandlingen får din krop til at udskille affaldsstoffer, så husk at drikke rigelig vand i det efterfølgende døgn. Du kan godt føle dig træt eller meget afslappet resten af dagen, hvilket hænger sammen med, at din krop arbejder videre efter behandlingen.

Hvor meget tøj kan jeg have på under en behandling?

Du bestemmer selv, hvor meget tøj du vil have på under behandlingen. Vi anbefaler, at du kun er iført underbukser, men hvis du vil beholde toppen på, er det også helt i orden. Og det kan også lade sig gøre at beholde mere tøj på.

Gør det meget ondt?

Hos Manuvision behandler vi altid med indføling og respekt for dine grænser. Det betyder, at vi arbejder ud fra en viden om, hvor konfronterende vi kan være i vores tryk. Relationen mellem klient og behandler er også altid i centrum, hvorfor behandleren hele tiden har øje for, hvordan du responderer på behandlingen, fysisk såvel som psykisk. Når det er sagt, er kropsterapi forbundet med smerte i den forstand, at behandleren vil gå ind i de muskelspændinger og sammentrækninger, der får din krop til at spænde op.

Kan jeg tage på arbejde efter en behandling?

Vi anbefaler at tage den med ro efter en behandling. Behandlingen får dig til at udskille affaldsstoffer, og du kan godt opleve træthed og måske en svag hovedpine. For nogle kan en behandling også vække følelsesmæssige reaktioner, som det kan være godt at give plads efterfølgende. Det er dog meget forskelligt, hvordan din krop reagerer. Men selvom ro og hvile er bedst, er det for de fleste også muligt tage på arbejde efter en behandling. I alle tilfælde, er det vigtigt, du husker at drikke en masse vand efter en behandling.

Er der nogle bivirkninger ved kropsterapi?

Behandlingen får dig til at udskille affaldsstoffer, hvilket betyder, at du kan godt opleve træthed og måske en svag hovedpine resten af dagen efter en behandling. For nogle kan der også dukke følelser op til overfladen, som det kan være godt at give plads i dagene efter en behandling. Der er ikke langvarige bivirkninger ved kropsterapi.

Hvor mange behandlinger skal jeg regne med, før jeg har en effekt?

Et behandlingsforløb er meget individuelt. De fleste oplever en forbedring allerede efter første behandling, men det afhænger meget af de gener, du kommer med. Efter første behandling kan du tale med behandleren om det videre forløb. For nogle vil det kun dreje sig om et par gange mere, mens andre vil blive anbefalet et længere forløb. Der er også en del, der vælger at komme fast med jævne mellemrum for at forebygge gener og opretholde balance i kroppen.

Hvad koster en behandling?

Prisen på en behandling afhænger af den enkelte behandler, som fastsætter en pris ud fra erfaring og særlige kompetencer. Prisen på kropsterapi kan derfor variere i pris - typisk fra 650 kr. og op til 1200 kr.

Kan man få henvisning fra sin læge?

Desværre ikke. Nogle læger anbefaler deres patienter at gå til kropsterapi, men da det ikke er muligt at få tilskud af sygesikringen, kan de ikke udstede en henvisning.

Er der tilskud fra Sygeforsikringen Danmark?

Der er desværre ikke tilskud fra Sundhedsforsikringen Danmark. Men hvis du lider af stress, og du eller din arbejdsplads har en sundhedsforsikring hos Codan Care, er det til gengæld muligt at få henvisning til et behandlingsforløb derigennem. Læs mere Codan Care

Hvilken behandler skal jeg vælge?

Alle praktiserende Manuvision terapeuter har bestået vores 2-årige uddannelse, hvor de har lært de teknikker og den indføling, vi mener der skal til for at være en dygtig behandler. Alligevel kan behandlingerne opleves meget forskellige, og oplevelsen kan som i alle terapi-situationer også afhænge af kemi. Har du særlige udfordringer, er der også behandlere, der har valgt at specialisere sig i bestemte problematikker. Du kan læse om de enkelte behandleres profil her