Holdbeskrivelser
MANUVISION TRÆNING v. Kristoffer Glavind Kjær
Mandage 17.30-19.00
Mød dig selv til en omgang kropsterapeutisk træning og genopdag de steder i kroppen du havde glemt. Træningen bunder i karate, yoga og ikke mindst Manuvision Kropsterapi. Denne treenighed gør det muligt for os at åbne kroppen og sætte den fri, mens vi bliver stærke og smidige. Oplev den samme træning som Håndboldherrerne får under turneringerne, men som er velegnet til alle, uanset forudsætninger. Kom og træn i dit eget tempo, uden at sammenligne dig selv med sidemanden. Efter den første time og en lille vandpause hjælper vi hinanden med massage og dybe stræk.
MANUVISION TRÆNING v. Sara Saxild
Tirsdage 17-18.30
På dette træningshold skaber vi kontakt til os selv gennem bevægelse af hele kroppen. Vi arbejder i dybden med alle led via styrkeøvelser og smidighedsøvelser med det formål at opleve en større lethed og frihed i vores krop.
Træningen er rolig og grundig, og vi har nærvær og bevidsthed med ind i øvelserne. På den måde bliver det muligt at mærke, hvad der rører sig i os undervejs. Vi arbejder med holdning og balance og så træner vi også en bevidsthed om reaktionerne fra vores nervesystem.
Udover Manuvision træningens grundøvelser inddrager jeg også øvelser fra Yoga, Chi Gong og Mensendieck gymnastikken, som er de træningsformer, jeg selv har trænet gennem mit liv. Alle kan være med, og vi kan mere når vi træner sammen.
MANUVISION TRÆNING v. Mette Steen
Tirsdage (hver anden) 9-10.30
En Manuvision behandling du udfører på dig selv! Sammen skaber vi et terapeutisk rum hvor den ydre krop trænes, men i høj grad også den indre. I modsætning til mange typer træning, arbejder vi her med udvidelsen af vores ”core”-muskulatur, frem for sammentrækningen. Det er her vi finder fodfæste. Vi leger med tempo og humør, åbner åndedrættet, kommer ned i kroppen og går mere autentisk ud i verden.
MANUVISION TRÆNING v. Maria Girotti
Tirsdag (hver anden) 9-10.30
En Manuvision behandling du udfører på dig selv! Sammen skaber vi et terapeutisk rum hvor den ydre krop trænes, men i høj grad også den indre. I modsætning til mange typer træning, arbejder vi her med udvidelsen af vores ”core”-muskulatur, frem for sammentrækningen. Det er her vi finder fodfæste. Vi leger med tempo og humør, åbner åndedrættet, kommer ned i kroppen og går mere autentisk ud i verden.
MANUVISION TRÆNING v. Torben Scharling Svendsen
Onsdage 9.30-11
Denne dynamiske træning er baseret på grundprincipper i Okinawa-karate, tilpasset Manuvisions grundforståelse af det moderne menneske. Denne træning kræver din fulde tilstedeværelse! Der er tempo og skift, kraftfulde bevægelser og ikke mindst lyd på! Resultatet er en utrolig tilfredsstillende ro og balance i kroppen.
MANUVISION TRÆNING v. Lene Ege
Torsdage 17-18.30
Nøgleord for træningen: indre kerne, forebyggelse af skader, kroppens elasticitet. Denne træning er skabt ud fra en særlig fokus på kroppen som et funktionsdygtigt redskab, der skal få os gennem livet. Det hele afsluttes med en grundig afspænding. Alle kan træne med her, men du skal forvente at få sved på panden!