Din fremtid som kropsterapeut?

 

Uddannelsen til Manuvision kropsterapeut åbner flere døre til et nyt arbejdsliv – både som selvstændig behandler eller som supplement til en anden karriere. Manuvision tilbyder med vores specialviden i behandling af chok og traumer samt elitesport også mulighed for, at du kan specialisere dig inden for et af de områder.

 

Som Manuvision kropsterapeut bliver du i stand til at hjælpe folk med fysiske og psykiske lidelser - fra almindelig stress til livsstilssygdomme, arbejdsskader og alvorlig PTSD. Over de senere år har vi set et større og større sundhedsmæssigt fokus på kroppen og sammenhængen mellem krop og psyke. Samtidig med at flere og flere arbejdsgivere har fået øjnene op for, hvordan kropsterapi kan afhjælpe stress og mindske sygefravær. Derfor er karrieremulighederne som kropsterapeut også blevet udvidet.

Her er de mest almindelige veje, du kan gå som Manuvision kropsterapeut:

 

Selvstændig kropsterapeut

Når du har bestået den 2-årige Manuvision uddannelse, er du rustet til at starte en karriere som selvstændig kropsterapeut. Det kan være enten på fuld tid eller som supplement og afveksling til et andet job.

Du kan træne og behandle hjemmefra, starte din egen klinik, leje et lokale i Manuvision Huset eller indgå i et kliniksamarbejde med andre behandlere.

Mange Manuvision kropsterapeuter fortæller om den glæde, der er forbundet med at kunne hjælpe folk med deres problemer. Og fremhæver den frihed og fleksibilitet, der følger med at være selvstændig. Samtidig kommer du som kropsterapeut helt tæt på folk, hvilket kan åbne for større indsigt, empati og mening i hverdagen.

 

Specialiseret kropsterapeut

Vi ser en del selvstændige kropsterapeuter, der vælger at specialisere sig og målrette deres behandlinger til en særlig gruppe med specifikke udfordringer. Det kan være henvendt til:

  • Musikere, der skal arbejde med åndedrættet for at kunne bruge deres stemme eller instrument optimalt.
  • Erhvervsledere, der skal tackle ansvar og en stressende hverdag.
  • Skuespillere, der skal håndtere præstationspres og uro.
  • Gravide og nybagte mødre, der skal finde tilbage i deres krop og tackle søvnmangel og store forandringer.

Læs mere: Elever fortæller

 

Kropsterapi kan derfor kombineres med en lang række jobs inden for social- og sundhedsfaget

 

Kropsterapeut og anden karriere

Vi har de senere år også set flere og flere eksempler på folk, der integrerer kropsterapi i deres øvrige karriere. Det er sket i takt med, at arbejdsgivere har fået øjnene op for, hvad kropsterapi kan bidrage med på en arbejdsplads - både hvad angår arbejdsglæde og nedsat sygefravær.

Kropsterapi kan derfor kombineres med en lang række jobs inden for social- og sundhedsfaget, hvor fx behandlinger af børn og unge med særlige udfordringer bliver en integreret del af en pædagogisk eller sundhedsfaglig stilling. Eller i en hvilken som helst privat eller offentlig virksomhed, der ønsker at sætte fokus på medarbejdernes trivsel.

Endelig er der også mange, der med stor succes kombinerer kropsterapi med andre behandlingsformer - fra psykoterapi og anden psykologisk praksis til fysioterapi, akupunktur og kostvejledning.

Læs mere: Elever fortæller

 

Manuvision indgår også i samarbejder med sociale og psykologiske behandlingstilbud, der ruster dig til at specialisere dig i arbejdet med sårbare grupper.

 

Specialisering i PTSD og sårbare grupper

Manuvision har siden 2019 været omdrejningspunkt for et forskningsprojekt, der i samarbejde med det etablerede sundhedsvæsen undersøger effekten af Manuvision kropsterapi hos tidligere udsendte med PTSD. Resultaterne af projektet åbner endnu flere muligheder for at specialisere sig i behandlingen af traumer, angst og alvorlig stress, både i og uden for det etablerede sundhedsvæsen.

Manuvision indgår også i samarbejder med sociale og psykologiske behandlingstilbud, der ruster dig til at specialisere dig i arbejdet med sårbare grupper. Det drejer sig bl.a. om behandlingstilbuddet Vilde Liv på Christiania, der hjælper udsatte børn og unge, og om Center for Seksuelt misbrug, der behandler voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Læs mere: Forskning i PTSD / Vilde liv / Chok og traumer

 

Specialisering i behandling af professionelle sportsfolk

Manuvision har de sidste 20 år været med til at hjælpe elitesportsfolk til toppen. Vi er faste mænd i staben hos håndboldens herrelandshold og har gennem en årrække også været tilknyttet professionelle cykelhold som CSC, Phonak, Team Coast, Team Tinkoff Saxo og Team Orica. På uddannelsen får du en introduktion i behandling af elitesportsfolk, og vi planlægger desuden at starte en efteruddannelse i elitesport for dem, der vil specialisere sig i arbejdet med professionelle sportsudøvere.

Læs mere: Elitesport

 

Personlig udvikling

Endelig er der dem, der vælger at bruge Manuvision uddannelsen og værktøjerne fra kropsterapi som et led i en personlig udvikling. Manuvision uddannelsen styrker dig både mentalt og fysisk til at stå bedre i livet. Du får skærpet den sanselige og kropslige intelligens, der skal til for at følge din intuition og se nye muligheder. Og med det dybe fokus på indføling og relationsdannelse får du også styrket evnen til at samarbejde og knytte tætte relationer.

Læs mere: Elever fortæller / Hvorfor blive kropsterapeut

 

Praktisk

Uddannelsen afsluttes med en eksamen, som du skal bestå, for at kunne kalde dig Manuvision kropsterapeut.

Uddannelsen til kropsterapeut giver dig desuden mulighed for at blive RAB-godkendt. Det betyder, at du kan komme i registreringsordningen Registreret Alternativ Behandler under Sundhedsministeriet og kan benytte dig af den beskyttede RAB-titel.*

Du får mulighed for at blive markedsført på Manuvisions behandlerside for 500 kr. om året.