EFTERUDDANNELSE i CHOK/TRAUME

 

Manuvision starter i efteråret 2020 en ny efteruddannelse i chok/traume. Uddannelsen ruster Manuvision terapeuter til at behandle klienter med et nervesystem, der er svækket som følge af chok og traumer. Undervisningen bygger på vores erfaring med behandling af svære stress-tilfælde og forskning i effekten af Manuvision kropsterapis virkning på behandlingen af PTSD.

 

Specialisering i behandling af chok og traumer

Manuvision udbyder som den eneste kropsterapi-uddannelse en specialiseret overbygning i behandling af chok og traumer. Vi er stolte af at kunne give vores forskningsbaserede viden og teknikker videre til de Manuvision behandlere, der vil specialisere sig i at behandle svære tilfælde af stress, angst og depression.

På grunduddannelsen lærer du primært at behandle stress-symptomer hos klienter, der har et balanceret nervesystem. På “Chok og traumer” beskæftiger vi os målrettet med behandling af klienter med et svækket nervesystem. Det vil typisk dreje sig om klienter, der:

  • Er ofre for spontane ulykker, voldtægt, vold eller svære opvækstbetingelser
  • Lider under PTSD eller svære tilfælde af stress, angst og depression
  • Er børn af forældre med PTSD eller svære tilfælde af angst og depression

 

Det sårede menneske – knust, men stadig hel

Når mennesker udsættes for chok og traumer vil den del af nervesystemet, der er skabt til at relatere socialt og forholde sig til omverdenen, blive svækket i en grad, at det kan føre til PTSD eller svære tilfælde af stress, angst og depression. Gennem vores arbejde og forskning i behandling af svære stress-tilfælde og PTSD har Manuvision udviklet særlige teknikker til at behandle via nervesystemet og dermed hjælpe det sårede menneske ud af svære fysiske og psykiske tilstande (Læs mere: Forskning i PTSD).

På uddannelsen vil vi ud fra denne specialviden lære dig at behandle de symptomer, der er forbundet med et svækket nervesystem som følge af chok og traumer. Det drejer sig om psykiske og fysiske gener som:

  • Uro, tankemylder og hukommelsesbesvær
  • Isolationstrang
  • Søvnbesvær og mareridt
  • Angst
  • Depression
  • Svimmelhed og åndenød
  • Fordøjelsesproblemer
  • Muskel- og ledsmerter

Undervisningen består grundlæggende i:

  • En praksisorienteret indføring i at kunne aflæse nervesystemets aktivitet i kroppen
  • En indføring i konkrete teknikker, der gør dig i stand til at aktivere vagusnerven og stabilisere traumatiske reaktioner
  • En indføring i at kunne skabe og opretholde et trygt rum i samvær med et traumatiseret menneske
  • En teoretisk indføring i Det Polyvagale Nervesystem på baggrund af Stephen Porges' forskning

Du lærer

  • At identificere, normalisere og stabilisere traumatiske reaktioner
  • At tale til kroppen og til det sensitive hoved
  • At identificere sammentrækning og udvidelse i kroppens forskellige lag, og hvordan det afspejler sig i den del af nervesystemet, der er indrettet til “socialt engagement”.
  • Om åndedrættets sammenhæng med følelser og kobling til nervesystemet.
  • At identificere forskellen på et chok-relateret traume og et traume, der følger af en længerevarende belastning.
  • At arbejde med grupper, herunder at facilitere gruppe-udvekslinger og træning af sårbare mennesker.
  • At guide opmærksomheden ned i kroppen, både under en behandling og i meditationer.

Undervisningen tager udgangspunkt i case-studies med kaninbehandlinger, og du modtager individuel supervision undervejs.

 

HØR MANUVISION-PARTNER ANGELA JØRGENSEN FORTÆLLE OM EFTERUDDANNELSEN I CHOK/TRAUME

Optagelseskrav

Du skal være uddannet Manuvision kropsterapeut, og vi forventer at du har klienter på ugentlig basis.  Det er en fordel, at du har en personlig erfaring med meditation udover skoleundervisning.

Undervisere på uddannelsen: Angela Jørgensen, Mette Steen Jakobsen, Torben Svendsen og evt. eksterne lærerkræfter

Pris

Uddannelsen koster 29.500 kr.:
Betales ved tilmelding: 2.500 kr.
Resten betales med frist 1. August: 26.000 kr.
Eller resten betales under uddannelsens forløb: tre rater á 9.500 kr.

Uddannelsen er RAB godkendt og giver dig point ift din RAB registrering

Praktisk og datoer

Efteruddannelsen forløber over tre kvartaler, og første dag er tirsdag d. 29. september, med afslutning og eksamen i juni 2021. Se datoer for undervisningen her

Uddannelsen består af seks dages intensiv undervisning pr kvartal og foregår i hverdagene. Der skal påregnes hjemmeopgaver mellem undervisningsgangene. Uddannelsen foregår i Manuvisionhuset på Frederiksberg. Mulighed for overnatning.