Kropsterapi uddannelse i aarhus

Manuvision huset er placeret i et lille baghus i hjertet af Aarhus. Siden 2009 har vi uddannet Manuvisionhold i Aarhus, og der er nu et miljø af Manuvision kropsterapeuter i og omkring vores tilholdssted i Mejlgade 28 over gården, som strækker sig ud til mange hjørner af Jylland. Det er her undervisningen foregår, og her du kan møde os til træning, kurser eller næste infoaften.

 

Mejlgade 28 ligger meget centralt i Aarhus, og med hyggelige gader, cafeer og butikker lige rundt om hjørnet.

Det kan godt være svært at finde parkering lige i nærheden, men det er ikke umuligt. Der er p-hus, Rutebilpladsen, Banegården og Kombardo-afgange indenfor 10-15 minutters gåafstand.

Mens du er elev på Manuvisionuddannelsen, har du mulighed for at overnatte i huset, når der er undervisning, hvis du kommer langvejsfra.

Huset er tit fyldt med behandlere i de 4 behandlerrum og uddannelse i  salen – og  alle er med til at få det til at fungere bedst muligt, tømmer opvaskemaskinen, rydder op efter sig i køkkenet og hjælper hinanden med at finde sig til rette.

Praktisk info om træning i Aarhus

 

Hør tre elever fortælle om uddannelsen til kropsterapeut i Aarhus

I podcasten kan du høre vores elever JIn, Winnie og Jeff fortælle om, hvad der er det særlige ved Manuvision uddannelsen i Aarhus - hvorfor de vil være kropsterapeuter og hvordan de ser på deres fremtid som Manuvision kropsterapeut i Jylland og på Fyn.

"Det med at kunne hjælpe andre på en måde, der virkelig gør en forskel i deres liv, som det har gjort i mit, vil jo bare være det bedste arbejde, man kan forestille sig" - Jeff

"Fællesskabet her er noget helt særligt. Vi er virkelig forskellige. Det er farverigt, og der er rigtig meget plads til, at vi kan være her med hver vores." - Winni

 

Vil du vide mere om Manuvision uddannelsen?

Der er flere muligheder for at blive klogere på Manuvision Uddannelsen. Du kan deltage i vores info-aften i Manuvision Huset i Aarhus eller melde dig til vores mini-kursus i Kolding:

Individuel samtale

Du kan også booke en individuel samtale med en af vores erfarne kropsterapeuter, hvor vi fortæller mere om uddannelsen og afdækker, om vores uddannelse er noget for dig. Samtalen kan afholdes:

  • Manuvision Hus, Mejlgade 28, 8000 Aarhus - eller
  • Som online-møde

Du booker en tid til en individuel samtale ved at sende en mail til uddannelse@manuvision.dk med et par forslag til tidspunkter. Så finder vi et tidspunkt, der passer for dig og en af vores erfarne kropsterapeuter.

 

Kan man leve af at være kropsterapeut i Jylland?

Det svarer vores tidligere elever Morten og Simon ja til.

 

Morten Porsborg Rasmussen praktiserer i sin egen klinik i Halkær ved Nibe.

Morten gik på vores hold i Aarhus og afsluttede Manuvision uddannelsen i december 2016. Allerede under uddannelsen gav Morten elevbehandlinger. Hans klienter oplevede, at behandlingerne gav dem en stor effekt. Den effekt fortalte de om til andre.

Derfor kom flere klienter kom til. Så da Morten var færdiguddannet, havde han allerede skabt en del af klientgrundlaget. Og da han fik mulighed for at lave en aftale med en lokal virksomhed om at give behandlinger til virksomhedens ansatte, styrkede Morten sit kundegrundlag yderligere.

Da naboens hus kom til salg i 2017, købte Morten huset for at ombygge det til hans egen klinik. Det er her, Morten praktiserer i dag. Her tilbyder han også Manuvision træning i klinikkens træningssal. Og det er her, at både tidligere klienter og nye klienter har glæde af Mortens behandlinger i rolige, landlige omgivelser.

 

 

 

Simon Funder praktiserer i Manuvision huset i Aarhus.

Simon Funder arbejdede som miljøingeniør, da han lidt tilfældigt startede på Manuvision-uddannelsen for syv år siden. Et år inde i uddannelsen sagde han sit job op for at fokusere fuldt ud på karrieren som kropsterapeut.

Simon arbejder i dag som selvstændig kropsterapeut i Aarhus og er ved siden af også begyndt at udgive podcast og udbyde kurser og workshops.

"Det var et stort skridt at blive selvstændig og i starten var det også forbundet med en del usikkerhed. Men jeg har hele tiden været glad for den kæmpe frihed og fleksibilitet, det har givet mig, som bl.a. har gjort, at jeg har mere tid til mine børn."