Hvad kan kropsterapi gøre for mennesker, som lever af at skulle præstere, og hvilken betydning har det indre arbejde med kroppen under og efter en sportskarriere? Hør tidligere professionel fodboldspiller Kim Madsen fortælle om sine erfaringer. 

 Kim Madsen blev færdig med Manuvision-uddannelsen i 2024 og lever nu af at give de erfaringer, han selv har haft med kropsterapi, videre i sin klinik og som fast behandler i en elitehåndboldklub. 

“At have en vrede eller noget andet indeni, der har behov for at komme ud, kan være svært som tidligere sportsmand, når man ikke længere kan få det ud gennem sporten,” fortæller Kim i podcasten.

Derfor er kontakt til krop og følelser afgørende både under og efter en sportskarriere, forklarer Kim:

“Som professionel sportsudøver kæmper man for sin plads hver dag. Du kæmper for en kontrakt. Du kæmper for at være god nok. Du sammenligner dig med andre. Du bliver vurderet i pressen og på sociale medier.”