Mød dig selv til en omgang kropsterapeutisk træning og genopdag de steder i kroppen du havde glemt. Træningen bunder i karate, yoga og ikke mindst Manuvision Kropsterapi. Denne treenighed gør det muligt for os at åbne kroppen og sætte den fri, mens vi bliver stærke og smidige. Oplev den samme træning som Håndboldherrerne får under turneringerne, men som er velegnet til alle, uanset forudsætninger. Kom og træn i dit eget tempo, uden at sammenligne dig selv med sidemanden. Efter den første time og en lille vandpause hjælper vi hinanden med massage og dybe stræk.

Kristoffer Glavind Kjær - profilbillede Manuvision

Denne træning er inspireret af Manuvision Kropsterapi og har fokus på at bevæge og styrke hele kroppen. Gennem målrettede styrkeøvelser, smidighed og stræk arbejder vi i dybden med kroppens led og bevægemønstre.

Træningen foregår i et roligt og nærværende tempo, hvor der er tid til fordybelse, kropsbevidsthed og opmærksomhed på, hvordan kroppen reagerer. Målet er at skabe en stærkere forbindelse til din egen krop og øge både stabilitet og bevægelighed. Alle kan deltage, og øvelserne tilpasses, så du altid træner i dit eget tempo.n.

En Manuvision behandling du udfører på dig selv! Sammen skaber vi et terapeutisk rum hvor den ydre krop trænes, men i høj grad også den indre. I modsætning til mange typer træning, arbejder vi her med udvidelsen af vores ”core”-muskulatur, frem for sammentrækningen. Det er her vi finder fodfæste. Vi leger med tempo og humør, åbner åndedrættet, kommer ned i kroppen og går mere autentisk ud i verden.

Træner Mette Steen profilbillede

En Manuvision behandling du udfører på dig selv! Sammen skaber vi et terapeutisk rum hvor den ydre krop trænes, men i høj grad også den indre. I modsætning til mange typer træning, arbejder vi her med udvidelsen af vores ”core”-muskulatur, frem for sammentrækningen. Det er her vi finder fodfæste. Vi leger med tempo og humør, åbner åndedrættet, kommer ned i kroppen og går mere autentisk ud i verden.

Maria Girotti - Kropsterapibehandling og chok-traume-behandling - Ballerup

Denne dynamiske træning er baseret på grundprincipper i Okinawa-karate, tilpasset Manuvisions grundforståelse af det moderne menneske. Denne træning kræver din fulde tilstedeværelse! Der er tempo og skift, kraftfulde bevægelser og ikke mindst lyd på! Resultatet er en utrolig tilfredsstillende ro og balance i kroppen.

Torben Svendsen

I træningen arbejder vi med de samme aspekter, som vi arbejder med i en kropsterapeutisk behandling. Overordnet handler det om at styrke vores krop og lære den bedre at kende. Når vi bliver bedre til at sanse kroppen, kan vi opnå fortrolighed med alle de fornemmelser og følelser, der hele tiden opstår. Dermed mister de deres magt til at styre vores reaktioner uden, at vi opdager det. Når vi er i stand til at være kropsbevidste, har vi muligheden for at vælge nye måder at reagere på i de situationer, der plejer at trigge vores auto-respons. Det giver frihed, ro og følelsen af at hvile bedre i sig selv.

Følgende elementer indgår i træningen:

  • Smidighed og styrke i krop og sind.
  • Kropsbevidsthed – led og balance
  • Åndedrættet – Gennem temposkift undersøger vi åndedrættet – hvordan trækker vi vejret i hvile, under belastning og når vi koncentrerer os?
  • Nervesystemet – blive klogere vores automatiske reaktioner.
  • Grænser – sige til og sige fra både overfor andre og overfor sig selv. Nærvær med kroppen. Tage sin plads i rummet. Give plads til følelser, hvis de dukker op.
  • Terapeutisk/mindset – Styrker forbindelsen mellem det, vi mærker, det, vi tænker, og det vi ønsker. Skaber bevidsthed om vores forsvarsstrategier og kroppens måder at reagere på
Lene Ege Kropsterapibehandling - Vanløse