Er du plaget af lændesmerter? Du er ikke alene. Lændesmerter er en af de mest udbredte gener i hverdagen – ofte forbundet med stillesiddende arbejde, stress eller gamle spændingsmønstre i kroppen. I denne video guider Torben Svendsen dig gennem en række enkle øvelser, der kan løsne spændinger, øge bevægeligheden og give dig en stærkere og mere afbalanceret lænd.
Hvorfor får vi lændesmerter?
Mange smerter i lænden hænger sammen med stress, spændinger og gamle mønstre i kroppen. Hos Manuvision betragter vi lændesmerter som et signal fra kroppen – ofte koblet til stress, tanker eller følelsesmæssig belastning. I en Manuvision-behandling arbejder vi på at identificere dels det spændingsmønster, der forårsager smerterne eller lidelsen, og dels de ydre eller indre påvirkninger, der ligger til grund for spændingstilstanden.
Øvelserne er udviklet med afsæt i Manuvisions kropsterapeutiske arbejde, hvor smerter forstås i sammenhæng med resten af bevægeapparatet, nervesystemet og den følelsesmæssige tilstand. Du kan lave øvelserne i dit eget tempo og med respekt for kroppens grænser.