Ane er uddannet socialpædagog og har en diplomuddannelse i specialpædagogik. Hun har arbejdet indenfor specialområdet i 18 år, primært med sårbare unge med autisme og angstproblematikker.

”Det er vigtigt for mig, at skabe et tillidsfuldt og åbent møde med dig, og lytte til det, som du kommer med”

Jeg arbejder indfølende og opmærksomt med at skabe en kontakt og forbindelse til din krop: dit åndedræt, din sanselighed, og din relation til dig selv. Gennem åndedrættet guider jeg dig ned i kroppen. Jeg skaber via pulserende teknikker og en åben og helhedsorienteret tilgang flow og gennemstrømning i kroppen, og arbejder med de udfordringer, blokeringer og spændingsmønstre, som kræver din opmærksomhed.

Med kontakt og forbindelse til kroppen, åbnes til hjertet og alt det indre liv, der eksisterer hele tiden. Ved at turde at være der og lytte, kan du møde dig selv mere åbent og ærligt. I det møde med dig selv, kan du begynde at skabe en forandring i dit liv.

Mine klienter kommer med forskellige problematikker: stress, angst, hovedpine, migræne, nakke/skulderproblemer, smerter i ryggen/lænden. Mange har ofte mistet forbindelsen til kroppen, og kan være overvældet af tankemylder og uro, og et overaktiv nervesystem. Det kan være svært at finde hjem til sig selv, at mærke glæden, vitaliteten og retningen i livet. 

Ane tilbyder behandlinger i ManuVision Huset på Frederiksberg, og arbejder som kropsterapeut hos REDMINKROP. Ane tilbyder under særlige omstændigheder hjemme behandlinger.

Kontaktinformation: 

Priser:

  • Intropris: 600,-
  • 1  x behandling á 75 min 750,-
  • 3 x behandling á 75 min 1800 – klippekort
  • 5 x behandling á 75 min 3000,- klippekort
  • Børnebehandling á 60 min 375,-
  • Pensionister/arbejdsløse/ledige 600,- pr behandling

Adresse på behandlingsstedet:

  • ManuVision Huset
    Bernhard Bangs Allé 25-27, 2.sal
    2000 Frederiksberg