Manuvision Kropsterapeut
Jeg stiftede bekendtskab med kropsterapien under en stress sygemelding. Kropsterapien hjalp mig til at kommen ned i kroppen, få ro på nervesystemet, mærke vejrtrækningen, og at kende min krops sprog og signaler.

For mig var det begyndelsen på en livsændrende rejse mod et liv i mere balance og i mere overensstemmelse med mit kald i livet. Derfor har jeg også lagt 15 års karriere i humanitære organisationer bag mig for at dedikere min tid til kropsterapien.

Jeg har en særlig føling med det at ønske sig forandring i livet og at tage nye ukendte skridt på trods af usikkerheder, frygt og angst. Det støtter jeg meget gerne dig som klient i at være nysgerrig på i dig selv.

Jeg har god erfaring med at behandle klienter, der af forskellige årsager oplever begyndende eller aktiv stress. Jeg tilbyder forløb med kropsterapi samt bl.a. mindfulness øvelser, som du som klient kan arbejde med gennem forløbet.

Med mit rolige væsen har jeg stort fokus på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum for dig som klient, sådan at du oplever at være med hele vejen og stille og roligt kan bevæge dig længere ind i mødet med hele dit følelsesliv.

Jeg har desuden arbejdet med køns- og seksuel diversitet i mit tidligere arbejdsliv, og arbejder på den baggrund med at skabe et tryggere kropsterapeutisk rum for personer, der bryder med normer for krop, køn og seksualitet. Det betyder, at jeg aldrig vil problematisere klientens krop, køn eller seksualitet, men anser dine udfordringer i livet som en konsekvens af et samfund, der marginaliserer mennesker, der bryder med normerne.

Udover kropsterapeutisk behandling instruerer jeg også yoga og mindfulness, og jeg er studievejleder og uddannelseskoordinator på Manuvision Kropsterapeut uddannelsen.

Kontaktinformation:
På min hjemmeside finder du online booking. Du er velkommen til at sende en besked eller mail, hvis du ønsker at blive ringet op til en kort afklarende samtale, inden du beslutter dig for at booke behandling.

Priser:

  • Priser finder du på min hjemmeside.

Adresse på behandlingsstedet:

  • Maria Myhlendorph Kropsterapi
    Helgesensgade 24, kld tv
    2100 København Ø