
Alt det vi oplever gennem livet sætter spor i os. Sorg, stress, skam, længsel – og det, vi aldrig fik sagt. Nogle gange mærker vi det som spændinger, uro eller smerte. Andre gange som en følelse af, at være kommet langt væk fra os selv.
Jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret syn på mennesket – det hele hænger sammen. Derfor møder jeg dig ikke kun dér, hvor der er en eventuel smerte eller spænding, men som det hele menneske, du er – med din krop, dine følelser, dine tanker og det liv, du har levet og kommer med.
Det er vigtigt for mig i det terapeutiske rum, at skabe en tryg og tillidsfuld relation, da det er i trygheden og nærværet, at vi får mulighed for at mærke os selv bedre og komme tættere på det, der står i vejen for, at vi kan leve det liv, vi ønsker og mærke os selv bedre.
Behandlingen er et sammenspil mellem dig som klient og mig som behandler. I samklang skabes et rum, hvor tempoet sænkes og der kan lyttes opmærksomt til det, din krop forsøger at fortælle.
Når kroppen får lov til at give slip, kan noget begynde at løsne- og åbne sig. Der kan opstå mere plads – i kroppen, i åndedrættet og til at være dig.
Måske vil du opdage at noget føles lettere i dig og måske bliver din retning, og det, der føles rigtigt for dig pludselig mere klart.
Kroppen har sin egen visdom og den forsøger hele tiden at kommunikere til os. Men i en verden med højt tempo, hvor alle skal tilpasse sig “koncept jorden” har mange mistet kontakten til sig selv og kan derfor ikke længere forbinde sig til det, der bliver fortalt.
Kroppen har derfor brug for, at vi stopper op, giver den plads og tør lytte opmærksomt så vi igen kan finde kontakten til os selv.
For når der skabes mere plads og kapacitet i kroppen, skabes der mere plads til at være hele dig.
Jeg er i den sidste fase af uddannelsen til certificeret Manuvision Kropsterapeut og tilbyder derfor Manuvision elev-behandlinger til en helt særlig pris indtil 31. januar 2027.
Jeg vil glæde mig til at møde dig.
Kontaktinformation:
Trine Elmstrøm
Tlf: 28510479 (skriv gerne en sms hvis tider i bookingsystemet ikke passer dig – så finder vi en tid til dig).
Priser:
Særlig elevpris til og med 31. januar 2027:
450 kr. (60 min.)
Fra 1. januar 2027:
Første behandling: 550 kr. (60 min.)
Efterfølgende behandlinger: 950 kr (60 min.)
Køb et klippekort med 5 behandlinger for 4 behandlingers pris – SPAR 950 kr.: 3.800 kr.
Adresse på behandlingsstedet:
KropStudio
Mosevej 20 B
8240 Risskov