Traumebehandling
Manuvision har specialkompetencer i behandlingen af traumer, hvor vi på baggrund af ny forskning benytter os af kropsterapeutiske teknikker til at genoprette balancen i nervesystemet.
Psykiske lidelser som stress, angst, depression og PTSD bunder i traumer. I en Manuvision-behandling af traumer arbejder vi med kroppen gennem nervesystemet.
Vi skaber aktivitet i nervesystemet de steder, som er med til at holde kroppen i balance, når den er alarmeret. Når vi får aktiveret de vitale dele af nervesystemet, bliver åndedrættet mere frit, lungekapaciteten bliver udvidet, pulsen falder, og kroppen bruger ikke samme energi på at mobilisere muskler og cirkulere adrenalin og kortisol rundt i blodet. Med et balanceret nervesystem bliver kroppen også i stand til at aktivere de vedligeholdelses-processer, der skal til for, at den kan hele sig selv.
Forskning i Manuvision kropsterapi mod PTSD
Manuvision har siden 2019 været omdrejningspunkt for et forskningsprojekt, der i samarbejde med bl.a. Rigshospitalet og Syddansk Universitet undersøger effekten af Manuvision kropsterapi hos veteraner med PTSD. Manuvisions tilgang til behandling af PTSD bygger på 20 års praksiserfaring med behandling af traumer og svære stress-tilfælde samt indgående viden om ny neurovidenskabelig forskning i nervesystemet.
"Når kroppen er i krig": Bog om Manuvisions traumebehandling
I 2023 har vi på baggrund af forskningen og vores 25 års erfaring udgivet en bog om vores behandling af traumer. Bogen rummer en grundig indføring i den kropsterapeutiske metode til at genoprette balancen i nervesystemet. Og viser, hvordan det gennem arbejdet med tillid, relation, opmærksomhed og åndedræt er muligt at ændre livet for mennesker udsat for traumer.
Vi introducerer til vores arbejde med relation og kropsbevidsthed og de principper og teknikker, der kan regulere balancen i nervesystemet og skabe forandring hos mennesker udsat for traumer. Læs mere
Specialiserede chok/traume-behandlere
Siden 2020 har vi haft en overbygning i chok/traume-behandling, hvor vi videreuddanner Manuvision kropsterapeuter til at kunne specialisere sig i traumebehandling. Du finder vores chok/traume-behandlere her

Vi har behandlere i det meste af landet
Du kan læse om de enkelte behandleres baggrund og kompetencer og finde den Manuvision kropsterapeut, der passer lige til dine behov.
Podcast om kropsterapi
Manuvision udgiver podcast, hvor vi dykker ned i emner, der udforsker sammenhængen mellem krop og psyke, og fortæller om vores uddannelse og efteruddannelser. Du finder Manuvisions podcast i din podcast app eller her

Forskning og 25 års erfaring
Manuvision har specialkompetencer i behandlingen af traumer, hvor vi benytter os af kropsterapeutiske teknikker til at genoprette balancen i nervesystemet. I bogen "Når kroppen er i krig" samler vi trådene fra 25 års behandlingspraksis med erfaringerne fra et forskningsprojekt i effekten af Manuvision kropsterapi, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for veteraner i behandling for PTSD på Militærpsykiatrisk Ambulatorium på Rigshospitalet. Læs mere
