Vision Quest i Sverige v. Søren Christensen
september 14 @ 18:00 - september 25 @ 18:00
13.995kr.
Manuvision afholder en Vision Quest i Sverige for alle interesserede, der har lyst til at stoppe op og bruge naturen til at kigge dybt ind i sig selv. Vision Quest er et ældgammelt overgangsritual. Definitionen er en lang søgen efter noget, der er svært at finde. Gennem faste og udesidning i den svenske skov kommer du i berøring med spørgsmål og sider i dig selv, som det moderne liv ikke giver plads til.
Arrangør og underviser Søren Christensen (partner i Manuvision) fortæller:
„Jeg har længe ønsket at give mulighed for at kunne synke dybere ned i det som for mig står som ”det tabte land” i fornemmelsen af, hvem vi er som mennesker og hvad vi egentlig er sat på jorden for. Med udgangspunkt i en moderne vestlig adaptering (Bill Plotkin) af det ritual som i mange former, er blevet praktiseret gennem alle tider i traditioner, som har haft en meget tættere kontakt til naturen og højst sandsynligt har opfattet sig selv,som en integreret del af den og mine erfaringer fra mit mangeårige virke indenfor teater, kropsterapi og personligt indre arbejde, er denne Vision Quest sammensat for at give mennesker af i dag mulighed for at komme i kontakt med deres dybere og uerkendte lag.‟
Vi mødes d 14. september 2025 om aftenen på nærmere anvist lokation i det nordlige Sverige og slutter samme sted d 25. september om aftenen.
Det kommer til at foregå i Jämtland i Sverige. Søren Christensen vil være facilitator og bålholder. Du skal selv finde derop, men jeg vil så vidt muligt arrangere fælleskørsel.
Pris: Prisen for hele forløbet er 13.995,- ex transport
Læs mere og tilmeld dig via schrist@manuvision.dk eller 22211934.