Kris Glaving Kjær AND Håndbold Kropsterapi

MANUVISION ARBEJDER MED ELITESPORTSFOLK

Manuvision kropsterapi er ikke kun en behandlingsform, der kan afhjælpe sygdomme og skader – det er også et værktøj til at optimere kroppen til at præstere helt på eliteniveau. Manuvision har derfor i mange år arbejdet med elitesport sammen med nogle af verdens bedste sportsfolk – fra cykelryttere, fodbold- og håndboldspillere til atletik- og kampsportsudøvere, løbere og sejlsportsfolk.

Gennem kropsterapien arbejder vi med at:

  • Forebygge skader
  • Optimere krop og åndedræt, så kroppen kan bevare og udnytte sine ressourcer bedst muligt, og organerne kan yde maksimalt
  • Skabe bevægelighed i kroppens led og understøtte dens evne til at ‘bounce’
  • Forstå signalerne fra kroppen og forløse gamle ‘chok’ og skader
  • Kultivere den motivation og drivkraft, der får krop, følelser og tanker til at arbejde i samme retning
  • Træne den opmærksomhed, der skal til for at holde koncentrationen hele vejen mod målet
  • Balancere forholdet mellem kernestyrke og smidighed
  • Balancere nervesystemet og dets evne til at veksle mellem præstation og restitution

Præstation kræver restitution

At få sportsfolk til at præstere handler ikke kun om at opbygge styrke – det handler også om at understøtte kroppens evne til at restituere. For det er en forudsætning for udholdenhed og styrke, at kroppen kan give slip og “falde ned” efter at have ydet maksimalt.

Nervesystemet er som altid i Manuvision kropsterapi i centrum i behandlingen. Det er nervesystemet, der skal i spil, både når vi skal restituere, og når vi skal holde hovedet koldt under præstationerne. Vi træner derfor evnen til at kunne stille sig mellem nervesystemets to grundlæggende tilstande – hhv. det sympatiske nervesystem, hvor kroppen er kampklar, og det parasympatiske nervesystem, hvor kroppen er i ro. Vi arbejder derigennem med evnen til at finde og opretholde balancen mellem at restituere og præstere, så vi kan yde og samtidig bevare fatningen og roen.

Gamle chok og skader skal forløses

Kropsterapien og træningens fokus på sammenhæng mellem krop og psyke er essentielt for, at sportsfolk kan forløse gamle chok – fra både sportsskader og tidligere traumer – og genvinde bevægeligheden de steder, hvor kroppen har trukket sig sammen. For selvom en skade rent fysisk er helet, er der altid en sammentrækning i vævet. Sammentrækninger giver nedsat bevægelighed og dårlig gennemstrømning – hvis det følelsesmæssige chok ikke er forløst.

Flere elitesportsfolk søger også behandling for at afhjælpe præstationsangst eller for at få krop og psyke tilbage i balance efter en stor præstation. Her hjælper vi ved at balancere nervesystemet og løsne op for de spændinger, der skaber uro og står i vejen for restitution og fokus.

“Jeg har været rigtig glad for det samarbejde jeg har haft med Manuvision siden 2010. Det har været en vigtig del af arbejdet med at optimere min præstationer og mit fokus på topniveau. Især har det hjulpet mig under de lange Grand Tours, hvor det er afgørende at kroppen kan restituere hurtigt.”

– Alberto Contador, cykelrytter, Tour de France

Alberto Contador og Kristoffer Glavind Kjær

Den stærkeste drivkraft er følelser

Der skal en særlig drivkraft til for at kunne præstere på topplan. Drivkraften er nødvendig for at kunne opretholde motivationen og koncentrationen hele vejen. I Manuvision kropsterapi hjælper vi med at finde frem til folks individuelle drivkraft. Når vi har fundet drivkraften, kan vi se på, hvordan vi kan kultivere den nødvendighed og attitude, der kræves på eliteplan. Det indebærer også arbejdet med at spore sig ind på sine svagheder. For når vi forstår og mærker vores svagheder, kan vi også arbejde på at eliminere dem som et mentalt problem.

Den stærkeste drivkraft, vi har, er vores følelser. Derfor er arbejdet med at forstå og adskille vores følelser fra det kropslige og mentale vigtigt. Det handler grundlæggende om at lytte til de forskellige impulser, vi får fra tanker, krop og følelser, og få dem til at arbejde i samme retning. Og om at turde at gå ind i og forløse følelser, så de ikke blokerer og ophober sig som spændinger.

Krop, relation, opmærksomhed og potentiale

Grundlæggende siger vi, at vi arbejder med at styrke krop, relation, opmærksomhed og potentiale:

  • Krop: Vi skaber fundamentet for det optimale åndedræt og den strukturelle balance, der kan give de optimale bevægelsesmønstre. Og så arbejder vi med core-træning og kostens betydning for energi, fedtforbrænding og naturligt vægttab.
  • Relation: Vi arbejder med kropslig og social intelligens – hhv. evnen til at lytte til kroppens signaler og bruge den maksimalt.Og evnen til at blive en bedre medspiller, der forstår sine egne mekanismer og drivkræfter
  • Opmærksomhed: Vi arbejder med motivationen – at finde glæden i træningen. Træningen bør være det bedste sted ‘at møde sig selv’
  • Potentiale: Det handler om at finde sin drivkraft. At få krop, tanker og følelser til at arbejde i samme retning.

Hvem har vi hjulpet?

Vi har gennem årene hjulpet nogle af verdens bedste sportsfolk. Det gælder både cykelryttere, fodbold- og håndboldspillere til atletik- og kampsportsudøvere, løbere og sejlsportsfolk. Vi er særligt stolte af vores samarbejde med Håndboldherrerne og Tour de France:

Håndbold VM

Tour de France

Siden 2000 har Manuvision været tilknyttet professionelle cykelhold som CSCPhonak og Team Coast. I 2011 blev vi en del af Bjarne Riis’ Team Tinkoff Saxo, og i 2017 var vi af sted med Team Orica. Vi har deltaget i alle de store løb – herunder Giro d’Italia, Tour de France og La Vuelta a España – samt holdets årlige træningslejre. Både rytterne og holdets andre medarbejdere har fået behandling og undervisning i Manuvision træning.

“The treatment is especially very important for me, when I face a stages that I want to win. It helps me to focus mentally and I get a better feeling of my self and my body. Especially my breathing gets better and also the position on my bike. The day after a treatment I have more energi and I can press myself that bit further that makes the difference on the finish line.The treatment helps me to win…. it makes me feel like Superman!!!” 
- Peter Sagan, Tour de France 2015

Læs mere: Tour de France: At køre med – og ikke imod kroppen