Manuvision kropsterapi behandler senfølger efter en hjernerystelse ved at skabe kontakt til kroppens signaler og balance i nervesystemet. Se hvorfor og hvad du selv kan gøre i to videoer med Manuvision kropsterapeut Filip Rankenberg.

Cirka 25.000 rammes hvert år af hjernerystelse. Størstedelen kommer sig heldigvis hurtigt, men 10-15 pct. har stadig problemer efter et år – og der er endda en del, som har problemer i endnu længere tid.

  • Det, der kan være frustrerende for dem, der har senfølger efter en hjernerystelse, er, at der statistisk set ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor voldsom ulykken er, og hvor svært det efterfølgende forløb bliver. Og det er også et af de elementer, der gør det udfordrende, når man skal finde ud af, hvordan man kommer sig.

Det forklarer Manuvision kropsterapeut og partner Filip Rankenberg, som har 23 års erfaring bl.a. med at behandle senfølger efter en hjernerystelse. I to videoer giver Filip råd og øvelser, der kan afhjælpe senfølger efter en hjernerystelse:

Her finder du linket til det papir, som Filip henviser til i øvelse 2: VOR chart

Når hjernen er presset, er den dårligere til at lytte til kroppen, og man får sværere ved at tilpasse sine aktiviteter efter, hvor meget energi man reelt har. Og det betyder, at man nemmere kommer til at belaste kroppen for meget

Hjernen i “energi-krise”

Det, der sker efter en hjernerystelse, er, at hjernen er i en “energi-krise”. Hvor hjernen normalt bruger energi på at regulere kroppen, har den nu brug for mere af den energi til at håndtere sig selv. Den bliver med andre ord dårligere til at holde øje med, hvad foregår nede i kroppen.

  • Når hjernen er presset, er den dårligere til at lytte til kroppen, og man får sværere ved at tilpasse sine aktiviteter efter, hvor meget energi man reelt har. Og det betyder, at man nemmere kommer til at belaste kroppen for meget, forklarer Filip.

Forsinkede signaler fra kroppen

Et kropsterapeutisk billede på, hvordan det opleves at have mén efter en hjernerystelse, er, at hjernen og nervesystemet er kommet ud af sync. Det vil sige, at de signaler kroppen sender, når den er presset, kommer igennem til bevidstheden med forsinkelse. Og det betyder, at man ikke altid når at mærke sine grænser.

  • Når vi er trætte efter en lang arbejdsdag, kan vi normalt godt mærke, at det er på tide at slappe af. Har man senfølger efter en hjernerystelse, kommer de her signaler meget forsinket, og man når derfor ikke altid at mærke kroppens signaler i tide.

Den forsinkelse har store konsekvenser, når man skal komme sig efter en hjernerystelse, fordi hjernen netop har brug for at spare på energien.

  • Mange oplever, at de havner i en form for ond cirkel. En stor del kommer til at presse deres krop for hårdt, fordi de ikke mærker deres grænser og kommer til at gøre for meget. Mens andre bliver angste og gør for lidt.
“Kropsterapi hjælper folk til at mærke og forstå deres krops signaler bedre. De bliver mere opmærksomme og får en mere fintfølende sansning af, hvad der sker indeni. Det betyder også, at de bliver bedre til at fange ting i tide og dermed nemmere undgår de belastninger – store som små – der kan få bægeret til at flyde over.”

Kropsterapeutisk behandling

Kropsterapi har vist sig gavnlig i behandlingen af senfølger efter en hjernerystelse. Det hænger netop sammen med, at kropsterapi hjælper til at mærke kroppens signaler.

  • Kropsterapi hjælper folk til at mærke og forstå deres krops signaler bedre. De bliver mere opmærksomme og får en mere fintfølende sansning af, hvad der sker indeni. Det betyder også, at de bliver bedre til at fange ting i tide og dermed nemmere undgår de belastninger – store som små – der kan få bægeret til at flyde over.
  • I behandlingen arbejder vi også på at finde ud af, hvor folks blinde vinkler er. Hvornår er det, de ikke mærker deres grænser, og hvad er deres egen rolle i, at de stadig har mén efter en hjernerystelse? På den måde kan vi hjælpe folk til at blive mere bevidste og opmærksomme på det, der belaster hjernen og kroppen, så de kan hjælpe sig selv til få det bedre.
“Vi afbalancerer nervesystemet ved bl.a. at løsne spændinger i nakke og åndedrætsmuskulatur. Vi giver også folk nogle redskaber til selv at arbejde med deres åndedræt og berolige nervesystemet.”

Balancering af nervesystemet

Risikoen for senfølger efter en hjernerystelse er langt større, hvis man i forvejen er stresset. Det hænger sammen med, at et presset nervesystemet er mere modtageligt over for belastninger. Samtidig kommer nervesystemet i sig selv i en stress-tilstand efter en hjernerystelse, fordi det er stressende ikke at kunne gøre det, man normalt gør.

I kropsterapien arbejder vi direkte med den stress-belastning ved at afbalancere nervesystemet.

  • Vi afbalancerer nervesystemet ved bl.a. at løsne spændinger i nakke og åndedrætsmuskulatur. Vi giver også folk nogle redskaber til selv at arbejde med deres åndedræt og berolige nervesystemet, forklarer Filip.