Hvordan lærer man at behandle traumer?

På efteruddannelsen i chok/traume kan Manuvision-terapeuter dygtiggøre sig i behandlingen af mennesker med lette til svære traumer. Men hvordan gør man det, og hvorfor skal traumer behandles gennem kroppen? Hør elev på uddannelsen, Sara Saxild, fortælle om det, og om værdien af at kende sit eget nervesystem

Problemer med afspilleren? Lyt til afsnittet Hvordan lærer man at behandle traumer?<– her.

Manuvisions specialviden og erfaring i behandling af traumer fra forskningsprojektet skal ud at leve. Derfor har vi startet efteruddannelsen i chok/traume, hvor uddannede Manuvision terapeuter kan dygtiggøre sig i behandling af mennesker med lette til svære traumer – fra almindelig stress til diagnoser som PTSD.

I podcasten kan du høre elev på Chok/traume-uddannelsens første hold, Sara Saxild, fortælle om, hvordan man i praksis lærer at behandle et svækket eller ubalanceret nervesystem, og hvilke muligheder det åbner fagligt og personligt.

“Vi er så styret af nervesystemets automatreaktioner, og jeg synes, det er spændende at begynde at hjælpe mig selv og andre med at se de steder, hvor man bliver ved med at slå sig” – Sara Saxild
Behandling gennem nervesystemet

Nøglen til behandlingen af traumer ligger i nervesystemet, og derfor er nervesystemet omdrejningspunktet i undervisningen.

“Vi kigger egentlig på, hvordan nervesystemet forsvarer sig. Det har det lært gennem alle mulige påvirkninger igennem vores opvækst. Gennem det kan vi begynde at se, hvad der er på spil hos den her person. Hvordan har man skullet overleve gennem sit liv? Og ikke bare overleve ved at trække vejret, men også ved at passe ind i den gruppe, man nu er i,” fortæller Sara i podcasten.

Det er nervesystemet, der bestemmer, hvordan vi møder og tager verden ind, og de processer i kroppen foregår ubevidst – før vi kan nå at tænke en tanke.

“Vi er så styret af nervesystemets automatreaktioner, og jeg synes, det er spændende at begynde at hjælpe mig selv og andre med at se de steder, hvor man bliver ved med at slå sig”

Kend dit eget nervesystem

En stor del af undervisningen handler også om at lære sit eget nervesystem at kende. Det er en nødvendighed for at kunne møde og behandle et svækket nervesystem. Og netop det arbejder synes Sara er virkelig vigtigt:

“Pludselig at kunne begynde at forstå nogle mønstre i mig selv og se nogle mønstre hos andre og se hvordan de spiller sammen, det kan jeg virkelig bruge til noget. Ikke bare i behandlinger, men i hele forståelsen af, hvordan vi er sammen som mennesker. Hvad der skubber til os, og hvad det er vi reagerer på.”

Vil du lære at behandle traumer?

Læs mere og find dato for næste infomøde om efteruddannelsen i chok/traume her

Efteruddannelsen i behandling af traumer er kun for uddannede Manuvision kropsterapeuter, der har styrket deres praktiske erfaring gennem kropsterapeutiske behandlinger efter uddannelsen. Derfor er Manuvision Uddannelsen til kropsterapeut første skridt, hvis du vil lære at behandle traumer.

Allerede på uddannelsen til kropsterapeut får du en forsmag på arbejdet med nervesystemet – og du lærer også at behandle mennesker med stress og alle de fysiske og psykiske lidelser, som et ubalanceret nervesystem fører med sig.

Den bedste måde at få mere information om Manuvision uddannelsen til kropsterapeut er ved at deltage i vores info-aftener.