Sorg er en del af det at være menneske. Men hvad stiller vi op med den? Hvordan undgår vi, at den gør os ensomme eller handlingslammede? Og kan det ligefrem være godt at forbinde sig til sorgen – også når vi ikke står midt i en akut krise eller et stort tab?
I denne episode taler vi med Manuvision kropsterapeut og underviser Tina Ranløv om sorg som både et eksistentielt grundvilkår og en kropslig erfaring. Vi undersøger, hvordan kroppen og nervesystemet kan hjælpe os med at være i sorgen uden at blive overvældet af den – og hvordan arbejdet med sorgen kan bringe os tættere på os selv, vores relationer og en større oplevelse af at være til stede i livet.
Sorgen peger på det, der betyder noget
Vi forsøger ofte at undgå sorgen eller komme hurtigt videre. Men ifølge Tina Ranløv rummer sorgen også en mulighed for at komme i kontakt med det mest væsentlige i livet.
“Det sorgen gør ved os er, at når noget dyrebart mistes, kan vi katalyseres direkte ind til det, der betyder noget. De overfladiske lag og de ubetydeligheder, vi ellers bruger så meget energi på, falder væk, og vi står tilbage med en essens.”
Netop den essens er ofte det vigtigste at være sammen med i et terapeutisk rum, fortæller hun.
“At fange den essens sammen med et menneske er måske det mest berigende sted at være som terapeut. Det er også der, hvor der måske ikke er retning, metoder eller teori. Det er der, hvor der bare er et møde.”
Kroppen som anker i sorgen
Sorg er ikke kun noget, vi tænker. Den mærkes også i kroppen og i nervesystemet. Derfor handler arbejdet med sorg hos Manuvision ikke om at fjerne følelsen, men om at skabe en kropslig kontakt til den, uden at blive overvældet.
“Når vi arbejder kropsterapeutisk med sorg, handler det om at skabe forbindelse til kroppen og kunne mærke – uden at blive opslugt. Jeg arbejder med de dele af nervesystemet, som er til stede lige nu, fx leddene. Det er en måde at minde kroppen om, at du er her, lige nu”
Lyt til podcasten her eller i din foretrukne podcast-app