I den seneste tid har det at faste (ikke at spise fast føde i et længere tidsrum) været en del oppe i medierne. Det kan skyldes flere ting. Bl.a. fordi det har vist sig at have nogle gavnlige effekter på vores helbred og især på vores vægt. Faste er af gode grunde en af de mest effektive slankekure, som findes, og der kan være mange grunde til, at man faster.

Måske er fastens helbredsmæssige årsager imidlertid sekundære i forhold til fastens egentlige formål. Det handler om at ”møde” sig selv. Når vi faster, kan det være en effektiv vej ind til at opleve, hvem vi er . En ”indre” bjergbestigning.

Større sensitivitet og opmærksomhed
Når vi faster, mærker vi kroppen og dens grænser, og vi bliver mere sensitive og mere opmærksomme på, hvordan omgivelserne påvirker os. Man kan midt i en faste stå med en underlig oplevelse af at være på én gang utrolig stærk og klar – og samtidig enormt sårbar og sensitiv.

Fasten er et ”åndehul” hvor vi kan trække os tilbage fra vores hverdag og for en tid vende blikket indad: Adskille os fra alle de fastlåste vaner vi har – vaner, som vi bruger størstedelen af vores vågne tid på at opretholde .

Fasten kan gå bag om den historie, jeg fortæller om mig selv, så jeg rent faktisk mærker mig selv og alle de modsatrettede kræfter som til enhver tid eksisterer inde i mig.

Ambivalent forhold til mad
Vi mennesker er en forunderlig blanding af krop, tanker og følelser, som trækker hver sin vej og konstant ændrer retning. Disse kræfter viser sig bl.a. i et ofte ambivalent forhold til mad.

Mad er både noget vi nærer os selv med og noget, vi straffer/ødelægger os selv med. Vores behov for næring, omsorg og kærlighed er, fra vi er småbørn, sammenblandet i et behov, som amningen opfylder. Senere i vores opvækst skulle vi gerne kunne skelne disse fra hinanden. Men som alle, der har prøvet sluge en hel plade Marabou i nedtrykt tilstand, ved, så er næring og omsorg ikke altid afstemt fornuftigt. Fasten handler om at se og stå med det ubehag, som dette kaos afstedkommer – og møde os selv uden forbehold.

Madvaner under lup
Samtidig giver fasten os en mulighed for at kigge på vores vaner – vores madvaner, som jo i virkeligheden handler om alt muligt andet end bare mad. Når man faster, opdager man pludselig alle de andre grunde til at spise. For vi trøstespiser, hyggespiser, overspiser osv. for at kontrollere og lægge låg på vores egne følelser. Men måske opdager vi ikke, hvor meget vi “bruger” mad til noget andet, før vi prøver at leve et par dage uden. Følelsen af lethed og frihed indefra – når vores system ikke er fyld op af mad – er en skøn fornemmelse.

Men fasten bør ikke blive til et projekt med en fast målsætning om at opnå noget. Fasten er den ultimative udrensning af vores system. Alt kroppens væv og kroppens organer bliver renset.

Immunforsvar i højeste gear
Effekten på vores sundhed er ekstrem: Huden bliver blød og skinnende, alle sanserne skærpes, organerne renses for affaldsstoffer, gigtaflejringer fjernes fra muskler/led, og hele vores system begynder at kunne optage næring optimalt igen.

De fleste sygdomme bliver effektiv slået ned af et immunforsvar i højeste gear, og det er ikke tilfældigt, at dyr og mennesker mister appetitten, når de bliver syge. Spændinger som låser os bliver løsnet og det har helt åbenlyse effekter på vores sundhed. Men det må stadig ses som en herlig sidegevinst. Fasten handler først og fremmest om at blive klogere på sig selv.”

Den oplevelse jeg har af mig selv er i bund og grund en kropslig oplevelse. Den opstår før jeg får et sprog.

– fra bogen “Kropslig Intelligens”

Selvom jeg prøver at beskrive, hvordan det er at være mig, så vil den historie, jeg fortæller om mig selv altid være på afstand af oplevelsen. Vores krop afspejler den indstilling, vi møder livet med. Vores tanker, følelser og kropsholdning er tæt forbundet, og vi kan ikke arbejde med det ene aspekt, uden at det får en effekt på (og kræver, at vi også arbejder med) de andre sider.

Fasten er derfor ikke som en slankekur, jeg skal beslutte mig for med mit hovede, for så tvinger jeg bare noget igennem på bekostning af noget andet i mit system – og jeg ender måske med at overspise efterfølgende, fordi jeg følelsesmæssigt ikke har været indstillet på at faste.

At faste skal være et bevidst tilvalg.

Giv afkald på basalt behov
For virkelig at kunne stille os åbne over for livet er vi nødt til at give afkald på nogle af de ting, som holder os fast. Det kræver, at vi arbejder med spændinger i krop, sind og følelser på samme tid.

Målet er ikke at opnå en bestemt tilstand eller en perfekt balance, for de ting, vi søger er her allerede. Vi kan bare ikke bruge de højere egenskaber, vi har, fordi vores grundlæggende system ikke er en enhed og arbejder sammen. Vi har nok alle en oplevelse af at have en masse gode intentioner, nytårsfortsæt, næstekærlighed, ro og samvittighed m.m., som kommer til kort, når vi konfronteres med livet. Jo mere vi prøver at leve op til en forestilling, vi har om at ”gøre det rigtige”, jo sværere bliver det at mærke, hvad der rent faktisk er det rigtige, fordi vores følelser og krop ikke er med i processen. Det er ikke noget, vi kan opnå ved at ”gøre noget”.

På fasten vælger vi bevidst at give afkald på et af vores mest basale behov – at spise – for at mærke, hvad ernæring betyder for mig, og hvad der i virkeligheden nærer mig.

Dybt arbejde med os selv
Fastens afsagn er et dybt arbejde med os selv. Vi skræller lagene af og i takt med, at udrensningen på det fysiske niveau tager til, så begynder vi også at kunne frigøre os psykisk og mentalt. Traditionen med at faste findes i de fleste religioner som en direkte vej til oplysning.

Fasten er mest effektfuld om foråret, hvor naturen også gennemgår en enorm forvandling. En faste kan give en større samhørighed med – og indsigt i – verden omkring en. Det kan bruges til at stoppe op i en kultur, hvor mere, hurtigere og nemmere er ved at tage livet af os (det er i hvert fald tankevækkende, at der i dag dør flere mennesker pga. overspisning end af sult i vores del af verden).

Arbejdet med sig selv er i høj grad et spørgsmål om at stoppe den vanemæssige tagen-for-givet, som vi er faldet ind i, og som gør, at vi reagerer automatisk uden opmærksomhed i vores liv. Her er fasten en enestående mulighed for at opleve ”hvad vi er”, fordi vi bevidst giver afkald på et af de mest basale behov for en stund. Ud af dette spørgsmål udspringer en dyb forståelse af os selv, på tværs af krop, følelse og tanke.

Velkommen forår!