”Fundamentet for ManuVision som virksomhed er gruppen.”

Første sætning falder prompte, da jeg spørger til betydningen af ManuVisions partnergruppe. Filip fortsætter og fortæller, hvordan partnerne har en fælles forståelse af, at ingen af dem kunne have opbygget ManuVision uden de kompetencer, som de andre syv bringer med til bordet.

” Der var ingen af os, der havde skabt ManuVision på egen hånd, så vi er meget bevidste om, at det hele er startet som et ønske om at arbejde sammen, både fagligt og i bredere forstand, altså arbejdet med opmærksomheden, forventningerne til hinanden og det hårde arbejde med at forholde sig til hinanden som gruppe.”

Opmærksomhed foregår i og med kroppen
ManuVision fokuserer meget på at arbejde med sine relationer. Derfor har det også stort fokus i partnergruppen, og her fylder kroppen meget, fortæller Filip. For opmærksomheden foregår gennem kroppen, og vi skal bruge opmærksomheden, når vi taler med hinanden:

”Ordet ”mærk” indgår i midten af ordet og udspringer af at sanse sig selv, der hvor jeg nu er. Ved at sanse kroppen og vende sin bevidsthed ned i kroppen, bliver jeg opmærksom på, at jeg er her lige nu, og jeg sidder over for dig lige nu, og vi taler sammen. Det er tydeligere for mig, hvilke individuelle forventninger, jeg går ind i samtalen med, hvis jeg er opmærksom. Kroppen er et stærkt anker til forankre én i øjeblikket og relationen,” understreger Filip.

Der bliver også afsat meget tid til at forventningsafstemme mellem hinanden, og han vurderer, at det er noget, partnergruppen bruger relativt meget tid på, sammenlignet med andre organisationer.

”Vi er meget optaget af at have en kontakt med hinanden, have afstemningerne og lede efter det fælles grundlag. Det kan gøre os lidt langsomme, men til gengæld opstår der sjældent konflikter efterfølgende, fordi vi har brugt tid på at nå en fælles beslutning. Det sikrer stor fremdrift, når beslutningen er truffet,” forklarer han.

Omfavner konflikter som rum for udvikling
Partnergruppen sætter også en stor ære i at give plads til diskussioner, der opstår, når der skal tages beslutninger – også hvis de udvikler sig til konflikter. De forsøger ikke at undgå konflikter, men har den indgangsvinkel, at så snart der er to forskellige syn på en sag, vil der opstå konflikt, forstået på den måde, at der er to forskellig syn på en given sag, der skal mødes fælles grund. På den måde er konflikten et rum for udvikling. Og dér spiller gruppen en særlig rolle, afslører Filip:

”Fordelen ved at være en del af en gruppe er, at selvom to af os er i konflikt og kan opleve at være frustrerede, så vil der altid være nogle andre, der kan se konflikten udefra, fordi de ikke er en del af konflikten, og kan se begge positioner. De har overskuddet til at se fællesmængden i konflikten, for den vil altid være der – også når den er meget svær at få øje på.”

Her vurderer Filip også, at det har stor betydning, at partnergruppen har brugt og løbende bruger tid på at afstemme retningen for organisationen, så de hele tiden arbejder mod samme mål:

”Det betyder enormt meget, at vi har et formål sammen, som rækker ud over os selv – der er noget objektivt at kigge på hele tiden. Vi kan hele tiden kigge tilbage og se retningen, den vej vi er enige om, at vi skal gå. Og der bliver det ofte tydeligt, at den enkeltes synspunkt faktisk ikke er så vigtigt,” siger han.

”Vi rummer smerten”
Filip forklarer, at evnen til at se situationen med så klare øjne som muligt og viljen til at stå med andres smerte, forstået bredt som frustration, vrede, angst osv., er et anker for ledergruppen. De er ikke bange for at trække smerten frem og undersøge den – og det gælder også i konflikter.

”Vi forstår også konflikter gennem smerte: Du siger eller gør noget, og det gør ondt på mig. Jeg vil have, at du holder op, fordi jeg vil have smerten til at gå væk. Men hvis jeg kan rumme smerten, kan jeg vende situationen på hovedet og i stedet fokusere på og lære af min position i relationen,” siger Filip og fortsætter:

”Og heri ligger konfliktens udviklingspotentiale: Hvis to mennesker har forskellige syn på en sag, kan begge synspunkter rykke sig og ende et helt tredje sted. Men alt nyt er jo kun nyt, fordi det bryder med noget gammelt, og dermed opstår der en konflikt. Men kan man rumme den, så kan der opstå noget nyt,” slutter Filip.