Vi har budt første hold velkomne på vores nye efteruddannelse “Chok/traume”. Chok/traume er en overbygning på Manuvision Uddannelsen, der bygger på vores erfaring med behandling af svære stress-tilfælde og forskning i Manuvision kropsterapis virkning på behandlingen af PTSD.
Problemer med afspilleren? Lyt til afsnittet Ny efteruddannelse: Behandling af chok og traumer<– her.
Chok/traume er en ny overbygning på Manuvision Uddannelsen til de Manuvision-terapeuter, der vil specialisere sig i at behandle mennesker med alvorlig stress, angst, PTSD og depression som følge af traumer. Undervisningen bygger på vores erfaring med behandling af svære stress-tilfælde og den forskning, der i samarbejde med Rigshospitalet og Syddansk Universitet har undersøgt Manuvision kropsterapis virkning på behandlingen af PTSD. Læs mere
-På Manuvision uddannelsen lærer vi vores elever at behandle mennesker med fysiske og psykiske gener som følge af almindelig stress, men i takt med at flere og flere kommer til os med svære stress-tilfælde og diagnoser som PTSD, ser vi et behov for en overbygning, der klæder Manuvision kropsterapeuter på til at håndtere klienter med et svært belastet nervesystem, siger Angela Jørgensen, som er leder af chok/traume-uddannelsen sammen med Mette Steen.
Kroppen følger ikke med samfundets krav
Chok/traume-overbygningen er ikke kun til for at behandle mennesker med PTSD eller langvarig stress som følge af krigstraumer, overgreb og lignende. Alvorlig stress kan også ramme folk under almindelige livsomstændigheder. Fællesnævneren er, at nervesystemet er belastet, og det er her Manuvisions specialviden i at behandle det belastede nervesystem kommer i spil.
“Kroppen kan ikke følge med samfundets krav. Det ser vi gang på gang hos de folk, der kommer til os. Det er alt fra unge, der er fanget af præstationskrav, til mennesker, der er i deres dagligdag er så presset på deres arbejde, at de bliver langtidssygemeldt med stress,” siger Angela Jørgensen.
For at starte på uddannelsen skal man have bestået vores 2-årige grunduddannelse. Læs mere
Specialisering i traumer
Rikke Toft Boesen og Heidi Topholt, der er uddannede Manuvision kropsterapeuter i hhv 2009 og 2018 er blandt de 13 nye elever på uddannelsen. De har valgt uddannelsen for at specialisere sig i arbejdet med traumer, så de kan blive bedre behandlere – både for deres klienter og deres egen skyld.
“Jeg har længe ønsket den feedback og støtte i mit arbejde med traumatiserede klienter. Ikke mindst for at blive støttet i min egen proces og arbejdet med mig selv i forhold til, hvordan jeg står som behandler i det møde”, siger Rikke.
Det samme gælder for Heidi, som også ser muligheder i uddannelsen, både privat og fagligt.
“Jeg vil gerne gøre en større forskel for de klienter, jeg behandler, både dem jeg møder med stress og de særligt udsatte unge, jeg behandler på Christiania som frivillig. Og så vil jeg gerne arbejde med mine egne traumer. Jeg er selv alkoholiker-barn, så uddannelsen giver også mening for mig i arbejdet med mine egne traumer,” siger Heidi.