Om Manuvision uddannelsen

 

På 2 år kan du uddanne dig til Manuvision kropsterapeut og lære at behandle folk med dine hænder. Hos os er kropsterapi er mere end et håndværk. Det er indføling og relation til den, du behandler. Og så er det vækkelsen af det sanseapparat, der skal til for at læse kroppens sprog. Uddannelsen lærer dig at skabe bevægelse i et andet menneske – og i dig selv.

 

Det får du hos os (Grafik i PDF)

 

Det kropsterapeutiske håndværk

Du lærer det kropsterapeutiske håndværk og alt det, der skal til for at arbejde professionelt som kropsterapeut. Du bliver undervist i de værktøjer og systemer, der skal i spil for at behandle et menneske og for at forstå sammenhængen mellem krop, følelser og tanker. Det rummer bl.a. dybtgående massageteknikker, ledfrigørelse, samtaleteknik, meridianlære og indføring i nervesystemet og åndedrættets betydning.

 

'Du bliver undervist i de værktøjer og systemer, der skal i spil for at behandle et menneske og for at forstå sammenhængen mellem krop, følelser og tanker.'

 

Indføling og relation

Indføling er det, der gør teknik til behandling. Det er det, der gør dig i stand til at aflæse kroppens sprog og møde et menneske bag dets facade og forsvarsmekanismer. Derfor handler en stor del af uddannelsen om at skærpe dine sanser og træne den opmærksomhed, der skal til for at skabe en relation til den, du behandler – og til dig selv.

Læs mere: Det bliver du undervist i

 

'Dit følelsesregister vil blive vakt til live og dine overlevelsesmekanismer sat på prøve. Derfor er personlig udvikling en naturlig konsekvens af Manuvision Uddannelsen.'

 

Fordybelse og personlig udvikling

Du kan ikke komme igennem Manuvision uddannelsen uden at komme igennem dig selv. Vejen gennem dig selv er nødvendig for at finde den tilstedeværelse, der skal til for at stå med et andet menneske mellem hænderne og for at kunne finde den professionalisme, der kræves af en Manuvision Kropsterapeut. Dit følelsesregister vil blive vakt til live og dine overlevelsesmekanismer sat på prøve. Derfor er personlig udvikling en naturlig konsekvens af Manuvision Uddannelsen.

Læs mere: Elever fortæller

 

Fællesskab

Du bliver en del af et fællesskab, når du starter på Manuvision uddannelsen. I løbet af de to år betragter vi os som én stor gruppe - af både undervisere og elever - der har et fælles mål: At få hver enkelt af jer ud på den anden side som de mest kompetente behandlere, I hver især har potentiale til at blive. Og det er i høj grad et samarbejdsprojekt. Vi er derfor meget optaget af de gruppedynamikker, der udspiller sig på holdet, og opmærksomme på, hvordan vi udnytter dem konstruktivt, så det gavner alles udvikling.

Elever, der har afsluttet uddannelsen, fortæller ofte om, hvor stærkt et fællesskab de oplevede, da de gik her, og hvor sjældent det er, at man oplever noget lignende andre steder.

 

Internater i Spanien og Sverige

Som en integreret del af læringsforløbet på Manuvision uddannelsen tager vi på internater - både i Spanien og Sverige - hvor vi får tid til at fordybe os intensivt i arbejdet med at behandle.

På andet modul tager vi til bjergene nord for Barcelona. I trygge rammer under den varme sol arbejder vi dybt ind i, hvad vi forstår ved behandling og terapi - og hvad der adskiller det fra massage og teknik.

På uddannelsens sidste, fjerde modul går turen til de svenske skove. I naturskønne omgivelser samles vi for at træne, behandle, meditere og opbygge vores relationer. Som en naturlig del af forløbet på uddannelsen sætter internatet i Sverige også fokus på naturens betydning for nærvær og opmærksomhed på egen udvikling.

Læs mere: Internater

 

'I løbet af Manuvision uddannelsen arbejder du med dig selv og afsøger dine blinde vinkler. Det kan også åbne dit blik for nye retninger i livet, både professionelt og privat.'

 

En ny retning i livet

I løbet af Manuvision uddannelsen arbejder du med dig selv og afsøger dine blinde vinkler. Det kan også åbne dit blik for nye retninger i livet, både professionelt og privat.

Professionelt giver uddannelsen muligheder for et nyt og anderledes arbejdsliv:

  • Det kan være som selvstændig kropsterapeut og træner på fuld tid.
  • Det kan være som supplement eller overbygning til dit nuværende erhverv.
  • Og som specialister i behandling af svære traumer og professionelle sportsfolk tilbyder Manuvision også efteruddannelse inden for elitesport og “chok og traumer”.

På det personlige plan kan uddannelsen føre til forandringer både indadtil og udadtil. Når du udvikler evnen til at mærke dig selv og føle ind i et andet menneske, udvikler du også evnen til at indgå i tætte og meningsfulde relationer. Og til at mærke, hvad der er vigtigt for dig, og hvor du skal bevæge dig hen i livet.

Læs mere: Din fremtid som kropsterapeut / Elever fortæller / Efteruddannelse

Hør en elev og to undervisere fortælle om uddannelsen