Det er en stor beslutning – og investering – at vælge at uddanne sig til kropsterapeut. Mange spørger derfor, om man kan skabe sig en god og sund økonomisk levevej efter uddannelsen. Vi kigger her på de faktorer, der gør, at vi ser, at man kan lykkes som kropsterapeut.
Kroppen spiller en større rolle i fremtidens behandlinger
Der er et stigende fokus på at inddrage kroppen i fremtidens behandlinger. Sådan har det naturligvis været gennem mange år for de fysiske smerter – men også de psykiske problemer og svære fysiske udfordringer behandles i stigende grad gennem kroppen.
Det fortæller Nanna Gram Ahlmark, der er seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed og har stået i spidsen for forskningsprojektet i Manuvision kropsterapi i behandling af PTSD, som er et af de første forskningsprojekter om kropsterapi – i Danmark og i verden:
“Med kropsterapi arbejder man aktivt og direkte med kroppen, og det kan være nemmere at gå til for personer med stor uro og svære mentale udfordringer” (Kilde: Weekendavisen 19/3 2021) Læs mere: Forskning i PTSD
Forskningsresultaterne i Manuvision kropsterapi betyder, at anerkendelsen af Manuvision kropsterapeuters kompetencer øges. Det betyder, at kropsterapi inden for kort tid vil være et evidensbaseret behandlingstilbud, der åbner op for samarbejder med det etablerede sundhedsvæsen. For dig som kommende kropsterapeut betyder det, at der bliver en større efterspørgsel på det, du kan hjælpe folk med.
Der er et stigende behov for behandling af psykiske udfordringer
Sundhedsstyrelsen seneste undersøgelse af danskernes sundhed viser, at danskernes mentale sundhed er forringet gennem de seneste år. Undersøgelsen viser, at 17% af os oplever en lav mental sundhed. Den dårligere mentale trivsel rammer bredt på tværs af køn, aldersgrupper og landsdele.
For dig, der vil være kropsterapeut, betyder det, at du kan forvente en større efterspørgsel fra mennesker, der har brug for hjælp til at forbedre deres mentale sundhed. Vi ser også flere og flere eksempler på virksomheder, der efterspørger vores behandling for at forebygge stress blandt deres medarbejdere.
Din tidligere karriere er også en styrke
Mange Manuvisions kropsterapeuter kommer med en anden karriere i bagagen. Og særligt, hvis man i den karriere ikke har arbejdet kropsligt med andre mennesker, kan man tænke, det ikke er relevant, når man skal være kropsterapeut.
Sådan er det ikke, kan vi konstatere efter at have uddannet tæt på 300 dygtige kropsterapeuter. En kropsterapeut har nemlig noget helt unikt at byde på, når kropsterapi-arbejdet kombineres med erfaringerne fra en tidligere karriere.
Hos Manuvision hjælper vores elever med at finde det helt unikke ståsted som behandler. For dig betyder det, at du kan målrette dine behandlinger til klienter, som har brug for det, som netop du kan. Læs mere: Elever fortæller
Specialisering giver dig en plads på markedet
Vi ser en del selvstændige kropsterapeuter, der med stor succes vælger at specialisere sig og målrette deres behandlinger til en særlig gruppe med specifikke udfordringer. Det kan fx være henvendt til:
- Musikere, der skal arbejde med åndedrættet for at kunne bruge deres stemme eller instrument optimalt.
- Erhvervsledere, der skal tackle ansvar og en stressende hverdag.
- Skuespillere og elitesportsfolk, der skal håndtere præstationspres og uro.
- Gravide og nybagte mødre, der skal finde tilbage i deres krop og tackle søvnmangel og store forandringer.
Specialiseringen betyder, at du opnår synlighed ved at adskille dig fra andre på markedet.
Specialisering i PTSD og sårbare grupper
Med forskningen i Manuvision kropsterapi i behandlingen af PTSD og vores videreuddannelse i “Chok/traume” åbner der sig også mulighed for at specialisere sig i behandlingen af traumer, angst og alvorlig stress, både i og uden for det etablerede sundhedsvæsen. Manuvision indgår også i samarbejder med sociale og psykologiske behandlingstilbud, der ruster dig til at specialisere dig i arbejdet med sårbare grupper. Det drejer sig bl.a. om behandlingstilbuddet Vilde Liv på Christiania, der hjælper udsatte børn og unge.
Læs mere: Forskning i PTSD / Vilde liv / Efteruddannelse i chok/traume
Dine egne livserfaringer – også de svære – kan gavne dig
Vi har mange elever, der forud for uddannelsen har tacklet stress, depression, senfølger efter hjernerystelse, angst, livskriser mv.
Alle elever er inden start på uddannelsen til en afklaringssamtale. Det er på denne samtale, at vi afklarer, om du er klar til at starte på vores uddannelse, også i forhold til, hvor du står med dine tidligere udfordringer. VI afklarer også, hvordan vi kan hjælpe dig undervejs på uddannelsen.
For dig som kommende kropsterapeut betyder det, at du får en unik tilgang til de udfordringer, som du har mærket på din egen krop. Det kan du bruge til at skabe kontakt til klienter, som vil føle sig set og mødt af dig, fordi du ved, hvad de er udfordret af.
Kropsterapeut og anden karriere
Vi har de senere år også set flere og flere eksempler på folk, der integrerer kropsterapi i deres øvrige karriere. Det er sket i takt med, at arbejdsgivere har fået øjnene op for, hvad kropsterapi kan bidrage med på en arbejdsplads – både hvad angår arbejdsglæde og nedsat sygefravær.
Kropsterapi kan derfor kombineres med en lang række jobs inden for social- og sundhedsfaget, hvor fx behandlinger af børn og unge med særlige udfordringer bliver en integreret del af en pædagogisk eller sundhedsfaglig stilling. Eller i en hvilken som helst privat eller offentlig virksomhed, der ønsker at sætte fokus på medarbejdernes trivsel.
Endelig er der også mange, der med stor succes kombinerer kropsterapi med andre behandlingsformer – fra psykoterapi og anden psykologisk praksis til fysioterapi, akupunktur og kostvejledning.
Læs mere: Topchef tog uddannelsen for at blive en bedre leder
De fleste kropsterapeuter er selvstændige
De fleste kropsterapeuter bliver selvstændige og praktiserer dermed kropsterapi i deres egen virksomhed. Det kræver naturligvis noget at få en virksomhed op at stå. Sådan er det indenfor de fleste fagområder – også indenfor kropsterapi. Men markedet for kropsterapi er der – også i fremtiden. Det tør vi godt love.
Hvad siger de tidligere elever?
Siden Malika blev færdig som kropsterapeut for otte år siden har hun dykket ned i de kropslige, følelsesmæssige og mentale udfordringer ved det at blive forælder. Malika lever i dag af sin behandler-praksis, hvor hun tager imod gravide og kvinder, der på forskellige måder er påvirkede efter fødslen eller mangler følelsesmæssig støtte i rollen som mor.
“Jeg valgte at gå den vej, fordi jeg selv var igennem en voldsom fødsel og mærkede, hvor meget jeg kunne bruge min viden og værktøjer fra kropsterapien. Jeg kan slet ikke forestille mig mit liv, hvis jeg ikke havde haft kropsterapi til at hjælpe mig dengang. Men jeg savnede alligevel en behandler, der vidste lige nøjagtig, hvordan jeg havde det.”
Simon Funder arbejdede som miljøingeniør, da han lidt tilfældigt startede på Manuvision-uddannelsen for syv år siden. Et år inde i uddannelsen sagde han sit job op for at fokusere fuldt ud på karrieren som kropsterapeut.
Simon arbejder i dag som selvstændig kropsterapeut i Aarhus og er ved siden af også begyndt at udgive podcast og udbyde kurser og workshops.
“Det var et stort skridt at blive selvstændig og i starten var det også forbundet med en del usikkerhed. Men jeg har hele tiden været glad for den kæmpe frihed og fleksibilitet, det har givet mig, som bl.a. har gjort, at jeg har mere tid til mine børn
Læs flere elevfortællinger her
Vil du vide mere?
Tilmeld dig infoaften her eller kontakt en af vores studievejledere:
Maria Myhlendorhp er vores studievejleder i København/Sjælland. Maria har selv gået vejen selv som kropsterapeut og er uddannet på vores hold 24, der afsluttede uddannelsen i december 2023. Det giver dig vejledning og råd i øjenhøjde, både omkring uddannelsen og etablering af behandlerpraksis.
Du kan kontakte Maria på maria@manuvision.dk eller ringe på 22 73 11 23
Lise Ørting er vores studievejleder i Aarhus/Jylland. Lise er tidligere uddannet kropsterapeut gennem Body SDS. Hun valgte i 2019 at gå videre og tage Manuvision uddannelsen for at dykke endnu dybere i kropsterapien. Hun har på 10. år egen klinik med behandling og træning i Kolding og kan rådgive dig både om retning og valg af uddannelsen og om livet som kropsterapeut.
Du kan kontakte Lise på lise@manuvision.dk eller ringe på 28 84 35 11