Efteruddannelse: Kroppen i traumer

“Kroppen i traumer” er en Manuvision efteruddannelse for psykologer, psykoterapeuter, specialpædagoger og andre faggrupper, der vil udvide deres praksis med en kropslig tilgang

På baggrund af nye forskningsresultater og evidens for Manuvisions kropsterapeutiske behandling af PTSD åbner vi det første hold på vores efteruddannelse i den kropslige tilgang til behandling af traumer. Uddannelsen henvender sig til terapeuter og fagpersoner, der vil udvide deres samtalepraksis med en kropslig tilgang. Den er funderet i 30 års kropsterapeutisk virke og vores indsigt i den neurologiske forskning, der belyser, hvordan nervesystemet påvirker krop og psyke.

Manuvision er en kropsterapeutisk behandlingsform og skole, der har eksisteret siden 1998. Vi har gennem de sidste 25 år taget imod stress- og traumeramte klienter, som kommer til os, fordi de oplever, at kroppen stadig reagerer på tanker og omstændigheder, selv om de synes de er kommet videre mentalt. Vi har gennem årene udviklet og forfinet de teknikker, der skal til for at regulere nervesystemet og behandle de kropslige reaktioner hos mennesker. I 2024 blev resultaterne af et omfattende forskningsprojekt i vores behandling af PTSD udgivet i Mental Health Science.

Næste infomøde

Vi holder infomøde, hvor vi fortæller om uddannelsen d. 28. august kl. 17.30 – 18.30 i Manuvision huset Frederiksberg. Tilmeld dig på info@manuvision.dk

HVEm er uddannelsen for?

Uddannelsen henvender sig til psykologer, psykoterapeuter, specialpædagoger og andre fagpersoner, der ønsker at få en større indsigt i, hvilken betydning kroppen har i traumer. Den er relevant for alle, der ønsker at udvide det terapeutiske eller relationelle rum med traumatiserede klienter ved at blive bedre til at aflæse kroppen og se ind bag følelserne og ordene.

Praktisk

Studiestart: Oktober 2024
Pris: 54.750 kr (kan betales over fire rater)
Max antal deltagere: 16
Tilmelding: info@manuvision.dk

Undervisningen foregår onsdage og torsdage kl. 9-16 – i alt 24 dage – fordelt over et år. Se datoer og tidspunkter her

HVAD LÆRER DU?

Vi vil på uddannelsen hjælpe dig til i din praksis at få en fornemmelse af din klient fra et kropsperspektiv. Gennem teori, øvelser og fælles udvekslinger vil du få en forståelse for kroppens forsvar og lære at aflæse din klients kropssprog, åndedræt og de mekanismer og overlevelsesstrategier, det udtrykker.

På uddannelsen vil vi fordybe os i arbejdet med:

• Nervesystemet og det kropslige forsvar: Vi vil se, hvordan vi skaber tryghed, og vi vil gå dybt ind i vores forsvarsmekanismer, som de er forankrede i kroppen. Vi vil undersøge og se, hvordan sårbarheden udtrykker sig bag det kropslige forsvar, og hvordan vores følelser reflekterer sig i kroppen, og hvordan vores ord og historier adskiller sig fra kroppens signaler. Du vil blive trænet i at sanse dybere for at opøve evnen til at mærke din klient.
  
• Spejlingsmekanismer: Enhver relation spejler vores kroppe ubevidst hinanden, og hvis vi ikke er klar over det, kommer vi til at spejle vores klients kropslige forsvarsmobiliseringer, som derfor vil overtage styringen af de fleste samtaler.
  
• Selvregulering: Når vi begynder at blive bevidste om vores egne kropslige spejlinger i terapirummet, kan vi begynde at arbejde aktivt med at regulere os selv og dermed vores klient. For at træne det skal vi på uddannelsen træne vores egen evne til at hacke vores nervesystem og ad den vej opdage, hvordan vi kan regulere os selv i ro og opøve vores sensitivitet og empati over for klientens ubevidste signaler. Du bliver, med andre ord, trænet til at være en psykobiologisk regulator.

De 6 moduler -á 4 undervisningsdage hver – vil have fokus på: 

1. MODUL: FORBINDELSEN TIL KROPPEN
   Som behandlere kan vi ikke komme længere med vores klient, end vi selv er kommet. Det er derfor vigtigt, at vi kan mærke dybt i vores krop, da kroppens sanser er det vi mærker et andet menneske med. Derudover er det væsentligt, at vi kan skelne vores automatreaktioner fra klientens nervesystem, og derigennem opdage hvad det er der styrer os selv. Derfor vil vi dykke ned i vores egen krop. Vi vil opnå en forfinelse af vores forbindelse til os selv  – få nuancer på vores sansning og dermed skabe en dybere forbindelse til os selv gennem kroppen, som vil styrke vores evne til at forbinde os til os selv, mærke klienten og skelne vores reaktioner fra klientens reaktioner

2. MODUL: NERVESYSTEMET
   For at forstå klientens traumereaktioner, skal vi forstå kroppens forsvar. Her vil vi gå i dybden med vores nervesystem. Vi vil ud fra Stephen Porges’ forskning beskæftige os med, hvad det er, som skaber os. Vi vil mærke det på egen krop. Både når den er i arousal, og når den er i ro. Vi vil via øvelser og leg undersøge på vores egen krop, hvordan det er, altid at være i arousal, frys og kollaps. Vi vil få en forståelse af, hvordan nervesystemets rodnet styrer vores forsvars- og copingstrategier.

3. MODUL: TILKNYTNING
   Vi vil på vores egen krop mærke og sanse ind i, hvordan tilknytning skabes. Både den positive og den negative. Vi vil uden ord dykke ned i vores egne forsvarsværker, for at forstå det og dermed være i stand til at aflæse et menneskes forsvar, når det i en tidlig alder har bygget et værn op omkring sin sårbarhed, det der lægger grunden til blandt andet vores selvopfattelse, selvværd og skamfølelse Den tidlige alder er ofte ordløs, hvorfor dette arbejde gennem, sansning, leg og berøringsøvelser vil have fokus på den indre oplevelse.

4. MODUL: FØLELSER
   Følelser forbinder kroppen med vores mentale forståelse af verden. Den giver smag, farve og oplevelse af lyst/ulyst, begær, livskraft, begrænsning. Traumatiserede oplever tit intense følelser af både vrede, frygt og ikke mindst følelsesløshed. For at kunne aflæse vores egne og klientens følelser, skal vi se følelsernes udtryk, se hvordan de fungerer og arbejder i kroppen, og hvorfor vi føler meget eller lidt. Vi skal se hvordan, de er et med åndedrættet. Hvor følelser forbinder sig til vores hjernecentre, som udvikler forståelse og empati, er åndedrættet det der forbinder følelser med kroppen. Vi skal forstå hvordan de udtrykkes gennem åndedrættet og fastlåses, når åndedrættet gør det, eller manifesterer sig frit når åndedrættet slippes fri. Vi vil udforske de forskellige grundfølelser sammen for at lære deres kropslige udtryk bedre at kende.

5. MODUL: BERØRING
   Vi samler det, vi har arbejdet med indtil nu, og går dybere i tilknytningen. Mærke og forstå det største af alt imellem mor og barn  – nemlig berøring. Vi vil få en forståelse af, hvordan vores fysiske berøring af et andet menneske er forbundet med vores indføling, og hvordan det at blive rørt udvikler et menneskes selvfornemmelse. Med kropslige øvelser og berøring, der knytter sig til den første erfaring, vil vi opleve verden fra et nyt sted. Vi skal få en indre forståelse af, hvordan vores klienter med dybe afsavn, trang til isolering eller frygt og manglende tillid mærker verden.

6. MODUL: FORANDRINGSPARADOKSET
   Vi skal forstå og opleve forskellen mellem at være i en gøren-tilstand kontra en væren-tilstand. Vi skal forstå, hvilken betydning det har i vores behandling, relationen til os selv og til klienten. Når vi ‘gør’ tænker vi på fortid, fremtid og nutid og vi efterstræber mål som vores sind og tænkning er rettet mod. Når vi stopper op, rummer øjeblikket, er vi i en væren-tilstand, hvor vi er i en direkte, umiddelbar og intim oplevelse af nuet. Et resonansfelt, som Hartmut Rosa udtrykker det. I dette modul samler vi alle trådene,  og vi skal forstå forandringsparadokset helt ind i kernen. Vi vil træne vores opmærksomhed for dybere at forstå, hvad opmærksomhed kan. Vi vil træne det at stå med gøren/væren.

UNDERVISERNE

Angela Jørgensen og Mette Steen er medgrundlæggere af Manuvision. De har arbejdet med kroppen i mere end 25 år og været med til at bane vejen for den udvikling, hvori kroppen har fået større og større betydning i det terapeutiske arbejde.

HVORFOR har vi startet uddannelsen?

”Alt hvad jeg ved om verden ved jeg i kraft af de erfaringer, som mine sanser giver mig.” Merleau-Ponty.

Dette er en grundtanke, der afføder væsentlige eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at leve og være i verden. Ofte er vores opmærksomhed optaget af tanker, følelser og associationer i en grad, at vi føler os fanget af dem. I sidste ende danner det vores erkendelse af verden. Så hvilken rolle spiller vores krop?

Kroppen kan modsat tankerne ikke flytte sig i tid og rum. Gennem kroppen registrerer vores sanser verden, og det er igennem den, at vi kan relatere til vores medmennesker, selv om det ofte sker på et ubevidst plan.

Vores krop er gennem nervesystemet designet til automatisk at reagere på vores omgivelser, tanker og indre kropsfornemmelser først og fremmest for at forsvare vores liv, og få os i ro, så vi kan opretholde en balance, hvor kemiske og biologiske processer kan vedligeholde kroppen. Kroppen er dybest set designet til at tage sig af os, uden at vi behøver at vide det eller gøre noget. Den bygger sit eget forsvarsværn, lært fra vi er ganske små, som tager sig af at navigere os uden om farer, inden vi når at tænke. Det er som et datasystem, der fungerer, så længe vi lever vores liv uden for store udsving. I vores almindelige liv kan vi endda leve til vi dør, uden at vi behøver nogen særlig bevidsthed om, hvordan verden sanses gennem kroppen, selv om vi eksistentielt går glip af væsentlige aspekter af livet. Sociologen Hartmut Rosa beskriver i sin bog ‘Resonans’, hvordan vi som mennesker lever så travlt og i en evig drift fremad, at vi ganske simpelt ikke oplever verden, mærker det øjeblik, hvor vi sanser og har mulighed for resonans i samspil med verden. Det er først et problem, når vores liv kaster os ud af balance, at det går op for os, at intet har lært os at tilgå ’datasystemet’, kroppens automatiserede forsvar.

Som terapeuter og behandlere møder vi måske først behovet, når vi sidder over for en traumeramt klient. Vi mistænker at klienten er traumeramt, når han eller hun virker urolig, anspændt, stivnet i ansigtet, synker, tripper, taler lidt eller meget, ikke vil møde vores blik og andre registreringer vi er mere eller mindre bevidste om, når vi er sammen med et menneske. Vi mærker at den person har svært ved at regulere sig selv i ro. Vi kan se at noget er gået i baglås, men vi ved ikke hvad vi skal stille op. Vores største frygt er måske at sende en klient hjem med kroppen i en alarmeret tilstand, fordi vores behandling har efterladt dem der, eller fordi vi ikke har forstået hvad vi har med at gøre. Vi kan også opleve, at vi sidder fast i klientens projektioner, eller at vi bliver smittet af vores klienters alarmberedskab, ligesom at klienten bliver smittet af vores. Det er dér, det går op for os, at vi bliver nødt til at finde en vej til at hjælpe, ikke kun klienten men også os selv, til at bryde de automatiske reaktioner, der styrer vores liv på godt og ondt.

Mange klienter har en viden om historien, der ligger til grund for deres traume, men så godt som ingen klienter har viden om kroppens betydning i denne sammenhæng. Til gengæld fylder traumet kroppen med uro, hovedet med tankemylder og følelser i evig arousal eller frys, og en oplevelse af at kroppen har sit eget liv.

Gennem vores arbejde med mennesker er det tydeligt, at det stadig er almindeligt at se krop, følelser og tanker som adskilte dele. Men det har skelsættende betydning i behandlingen af traumeramte, med en styrket og bevidst tilgang til kroppen.

Det er i det lys, at vi skal se vigtigheden i at styrke vores evne til at forstå, hvordan kroppen er uløselig forbundet med vores tanker og følelser, en del af et hele.

I den vestlige verden er vi langsomt på vej til at åbne op til den erkendelse.  Vi er ved at åbne os – eller som filosoffen Merleau-Ponty så det – bevæge os et nyt sted hen. Et sted hvor vi ikke mere ser på os selv som delt i to, men oplever at vi er forankrede i vores krop, og at det er derfra, vi tænker og sanser verden. At kroppen ikke er den objektive genstand, hvis eneste funktion er at bære vores hoved rundt i verden.

De behandler-indsigter, vi har samlet gennem årene, har været oplagt at bruge i forbindelse med forskellige udsatte grupper i samfundet blandt andet ’Pigeliv’ på Vesterbro og sidst i 2019 i et forskningsprojektet i samarbejdede Dansk Institut for Folkesundhed, hvor Manuvision-behandlingens effekt på veteraner med PTSD blev undersøgt.

Lige så oplagt er det dog også at viderebringe vores erfaringer til andre faggrupper, der arbejder med mennesker, særlig dem, der arbejder med sårbare grupper eller individer. 

Vi oplever at forskningen om kroppens betydning for traumer, og vores liv i det hele taget, er i rivende udvikling. Vores kliniske arbejde i Manuvision, har været båret af nysgerrighed og ydmyghed, over for de forløb utallige klienter har været igennem. Det har været vigtigt for os at stille os kritiske overfor vores resultater, for at forstå dem og derigennem udvikle vores arbejde. Vi har belyst og forstået vores indsigter gennem behandlere og teoretikere som Peter Levine, Pat Ogden, Stephen Porges, Bessel van der Kolk, John Bowlby, Mary Ainsworth, Hartmut Rosa og Merleau Ponty.

Hvorfor behandle gennem nervesystemet?

I hele vores liv navigerer nervesystemet os i sikkerhed med det sæt af overlevelsesstrategier, vi har lært. Føler vi os trygge, tænker vi næppe over det, men føler vi os derimod overvældede af en fare, og kan intet gøre, er vi efterladt med uforløste kampimpulser, hvor kroppen strander med spændinger, der lagrer sig i arme, ben og frygtens fastfrysning af åndedrættet. Efterfølgende er hovedet fuld af kaotiske uklare erindringer, ingen ord, en uklar tidsfornemmelse og sanseindtryk der sidder fast i hændelsen eller hændelserne med en oplevelse af at være frosset i tid. Med andre ord hænger kroppen uløseligt fast i et alarmberedskab, der i en vedvarende feedback bekræfter vores primitive centre i hjernen, om at vi skal passe på. Samspil med hjernens fortrængninger sidder fast i os. Som en klient engang sagde, er det som små bomber, der venter på at blive detoneret eller kommer til udtryk gennem valg og reaktioner, der fremover kommer til at styre vores liv.

Som behandlere har vi et dybfølt ønske om at hjælpe mennesker til at mærke og opleve sig selv. Det selv som opleves gennem vores sanser, og som i sidste ende giver os en oplevelse og forståelse af os selv i verden. Når vi forbinder os, det vil sige, sanser indersiden af vores krop, mærker vi et hav af fornemmelser, som taler til os, som spænder og udvider, som føles trygt og utrygt, som vi har lyst til eller ikke lyst til at mærke, og som danner strukturen i muskler og åndedræt, hvorigennem de udtrykkes og begribes som følelser af vrede, angst, magtesløshed og så videre, og som er med til at give os en kognitiv forståelse af det, vi står foran. Oplevelsen af os selv er ofte en rejse, ned gennem alle de gange vi har følt os afvist, skamfulde og trukket os sammen i et forsvar. Det forsvar og tilbagetrækning, der viser sig konkret i kroppens spændingsstrukturer. Et forsvar vi først tør møde og stå med, når vi møder et menneske, der både er i stand til at møde de manifestationer forsvaret udtrykker, og den sårbarhed der gemmer sig nedenunder.

Kroppens tilstand er med andre ord, hvad enten den er i forsvar eller føles som et trygt sted at være, det filter verden bliver anskuet og forstået igennem. Et filter der med tiden former vores subjektive sandhed, tanker og reaktioner.