Manuvision uddannelsen i København

Manuvision Huset ligger i en gammel, fredet fabriksbygning på Frederiksberg. Det er her, vi behandler, træner og uddanner kropsterapeuter. Og det er også her vi samles med eleverne fra Aarhus til fastekurser og andre begivenheder.

Manuvision uddanner kropsterapeuter i København, Aarhus og Barcelona. Men det er huset i København, der er samlingspunkt, når alle elever et par gange om året mødes og har undervisning sammen.

Bernhard Bangs Allé 25, 2 ligger få hundrede meter fra Lindevang Metrostation, og 750 meter fra Flinthold Station, som er en af de store forbindelsesstationer i Københavnsområdet. Hvis man kommer i bil, er der parkering ude på vejen – de første 2 timer er gratis, hvis man stiller sin parkeringsapp. Parkering i gården er muligt på de umærkede pladser, men dyrere – den første time er gratis med p-skiven sat, og derefter betaler du via parkeringsapp.

Mens du er elev på Manuvisionuddannelsen, har du mulighed for at overnatte i huset, når der er undervisning, hvis du kommer langvejsfra. Du aftaler det med kontoret.

Huset er som regel fyldt med behandlere i de 11 behandlerrum og træning, kurser og uddannelse i vores to sale – og  alle er med til at få det til at fungere bedst muligt, tømmer opvaskemaskinen, rydder op efter sig i køkkenet og hjælper hinanden med at finde sig til rette.

Kontoret er åbent mandag- torsdag 9-16, og du er altid velkommen til at spørge os, eller bede om hjælp.

 

Manuvision København

Mette Thaisen

Mette Thaisen er vores studievejleder i København/Sjælland. Mette har selv gået vejen selv som kropsterapeut og er uddannet på vores hold 13, der afsluttede uddannelsen i december 2018.  Det giver dig vejledning og råd i øjenhøjde, både omkring uddannelsen og etablering af behandlerpraksis.

Mette kombinerer jobbet som uddannelseskoordinator med sin egen behandlerpraksis i Manuvision Huset på Frederiksberg.

Du kan kontakte Mette på mette.t@manuvision.dk eller ringe på 22 73 11 23

 

 

 

Hvad har eleverne fået ud af Manuvision uddannelsen?

Læs deres fortællinger her