Manuvision kropsterapi kan afhjælpe et bredt spektrum af fysiske og psykiske lidelser, der kan bunde i alt fra arbejdsskader og fysiologiske ubalancer til psykiske tilstande affødt af stress, chok eller traumer.

hvad kan kropsterapi hjælpe med stress angst rygsmerter

Mange kommer til os med rygsmerter, ømme led, piskesmæld, hovedpine, fordøjelsesproblemer og lignende fysiske gener. Men i stigende grad – og i takt med samfundsudviklingen – kommer folk lige så ofte med stress, angst, depression og uro.

Manuvision tilbyder et supplement til de behandlinger, det etablerede sundhedssystem stiller til rådighed. Vi kigger bag om diagnoser og undersøger sammenhængene mellem kropslige symptomer og psykiske tilstande. Vi ser på hele mennesket og bidrager med et holistisk perspektiv på de gener, der kan stå i vejen for et godt helbred.

Typiske fysiske problemer

Typiske psykiske problemer

Sådan foregår kropsterapi

Vi starter en behandling med en kort snak om, hvordan du har det, og derefter analyserer vi din krop og de mønstre og blokeringer, vi kan se og mærke. Gennem bevægelse, pulseren og forskellige teknikker sætter vi gang i kroppens egne helbredelsesprocesser og kan dæmpe eller fjerne smerter ved at løsne op for spændingerne i din krop.

Her følger et indblik i tilgangen til de mest udbredte lidelser, som Manuvision har mere end 20 års erfaring med at behandle:

Stress

Stress er en tilstand, hvor kroppen er i konstant alarmberedskab. Denne tilstand skaber en sammentrækning i muskellaget, der giver symptomer som uro, hovedpine, svimmelhed, søvnproblemer, hjertebanken, infektioner og udmattethed. I Manuvision kropsterapi behandler vi stress gennem kroppen: Vi skaber balance i nervesystemet, frigør vejrtrækningen og løsner muskelspændinger. Først når kroppen er i ro, kan vi begynde at arbejde med årsagerne til stress-tilstanden. Læs mere: Behandling af stress

Ryg-, nakke- og lændesmerter

Ryg og nakke er kroppens centrale bærende søjle. Det er oftest “endestationen” – den del af kroppen, der trækker læsset – når vi er pressede, og vi lægger typisk først mærke til den, når vi har smerter. Hos Manuvision er vi vant til at behandle smerter i ryg, nakke og lænd og har erfaring med at behandle lidelser som diskusprolaps, hold i ryggen, hold i nakken, scheuermann, skoliose, iskias-smerter mm. Læs mere: Behandling af ryg-, nakke- og lændesmerter

Smerter i skuldre, albuer og håndled

Smerter i skuldre, albuer og håndled og tilstande som tennisalbue, golfalbue og musearm hænger ofte sammen med et “dårligt samarbejde” mellem disse tre led i armen. I en Manuvision-behandling undersøger vi, hvilket led der er låst, og skaber den bevægelighed, der kan få leddene til at arbejde bedre sammen. Når de gør det, er de mindre udsatte for overbelastninger – og dermed også for spændinger og smerter. Læs mere: Behandling af smerter i skuldre, albuer og håndled

Smerter i knæ, ankler og hofter

Smerter i knæ, hofter og ankler kan ofte spores til en stivhed i fødderne og et “dårligt samarbejde” mellem knæ-, ankel- og hofteled. I en Manuvision-behandling arbejder vi derfor på at skabe den bevægelighed i fødder, ankler, knæ og hofte, der kan få de fire elementer til at arbejde sammen som en helhed. Når de gør det, er de mindre udsatte for overbelastninger – og dermed også for spændinger og smerter. Læs mere: Behandling af smerter i knæ, ankler og hofter

Migræne

Migræne er en kraftig form for hovedpine, der ofte er ledsaget af kvalme og forstyrrelse af sanserne, særligt lys- og lydfølsomhed. Når vi behandler migræne, undersøger vi tilstanden i sammenhæng med andre fysiske og psykiske problematikker. Vi afspænder og skaber gennemstrømning de steder, kroppen spænder op under migræne. Og vi forsøger at indkredse de mønstre og triggere, der er med til at udløse migræneanfaldene. Læs mere: Behandling af migræne

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er en fællesbetegnelse for de forskellige former for hovedpine, der kommer af spændte muskler andre steder i kroppen – typisk nakke eller skuldre eller begge dele. I en Manuvision-behandling afhjælper og forebygger vi spændingshovedpine ved at afspænde skuldre og nakke, balancere nervesystemet og aktivere den dybe vejrtrækning. Læs mere: Behandling af spændingshovedpine

Hjernerystelse

Manuvision kropsterapi behandler senfølger efter en hjernerystelse ved at skabe kontakt til kroppens signaler og balance i nervesystemet. Læs mere: Hvordan kommer man sig efter en hjernerystelse?

Depression

Depression er en tilstand, hvor kroppen mangler energi og ressourcer, og hvor tankerne er låst fast i en negativ spiral. I Manuvision kropsterapi arbejder vi gennem nervesystemet med at aktivere åndedræt og muskler, så der kommer energi og flow i kroppen. Vi genskaber kontakten til kroppen og frisætter tilbageholdte følelser for at skabe bevægelse og nyt liv de steder, der er “kollapset”. Læs mere: Behandling af depression

Angst

Angst er en tilstand, hvor kroppen er låst fast i et konstant alarmberedskab, som kan give udslag i hjertebanken, åndenød, svimmelhed, søvnbesvær, tankemylder og uro. I en Manuvision behandling af angst skaber vi balance i nervesystemet gennem berøring, tryk og afspænding af åndedræt og muskulatur. Først når kroppen er i ro, kan vi arbejde med det tankemylder, der sætter angstreaktionen i gang. Læs mere: Behandling af angst

PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion)

PTSD – eller posttraumatisk belastningsreaktion – er en stresstilstand, der kan opstå som følge af oplevelsen af, at ens liv har været i fare. Uanset hvad der har udløst tilstanden – om det er krig, voldtægt, overfald, ulykker eller svære opvækstbetingelser – er fællesnævneren den, at kroppen er låst fast i en traumetilstand, der giver et skævt grundlag for, hvordan man relaterer til omverden. Manuvision har specialkompetencer i behandlingen af PTSD, hvor vi benytter os af teknikker til at genoprette balancen i nervesystemet. Læs mere: Behandling af PTSD

Vi har behandlere i det meste af landet

Du kan læse om de enkelte behandleres baggrund og kompetencer og finde den Manuvision kropsterapeut, der passer lige til dine behov.

Manuvision kropsterapi har været omdrejningspunkt for det første forskningsprojekt i kropsterapi i Danmark, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SDU) i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri. Forskningsresultaterne viser, at 6 måneders Manuvision kropsterapi kan reducere eller helt fjerne PTSD-symptomer hos krigsveteraner med PTSD. Læs mere: Forskning i Manuvision kropsterapi

Podcast om kropsterapi

Manuvision udgiver podcast, hvor vi dykker ned i emner, der udforsker sammenhængen mellem krop og psyke, og fortæller om vores uddannelse og efteruddannelser. Du finder Manuvisions podcast i din podcast app eller her.

bog om traumebehandling

I bogen “Når kroppen er i krig” samler vi trådene fra 25 års behandlingspraksis med erfaringerne fra forskningsprojektet i effekten af Manuvision kropsterapi mod PTSD, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SDU). Vi introducerer til vores arbejde med relation og kropsbevidsthed og de principper og teknikker, der kan regulere balancen i nervesystemet og skabe forandring hos mennesker udsat for traumer. Læs mere